Hvorfor Twitter Løkke?

På Kommunikationsforum.dk roses Danmarks nye statsminister for sin nettilstedeværelse. I løbet af ganske kort tid har han og hans stab af kommunikationsfolk og medierådgivere præsteret at få lanceret en ny hjemmeside.

Fra http://www.lars.venstre.dk/ til http://www.larsloekke.dk/

Hjemmesiden har pt. en solid kerne af Twitter-beskeder -- kører nu til dronningen, spiser frokost, er kommet hjem efter en begivenhedsrig dag. Twitters potentiale består til dels i, at visse skribenter formår at kondensere menings- og indholdssubstansen. Fyndigt & virkningsfuldt med et touch af online haiku. Hjemme-ude-hjem -- en klassisk tur igennem den semiotiske firkant -- over en dag med en frokost, en dronning og en tur i ministerbilen, gør det altså ikke alene.

Jeg har svært ved at forestille mig, at Lars Løkke selv står for opdateringen af hjemmesidens kommentarer. Kunne man forestille sig en politiker udtrykke den slags på slotspladsen, næppe. Hvorfor så på Twitter?

LÆS OGSÅ: HVORFOR TWITTER JENSENS BØFHUS?

Fordi kanalerne eksisterer, er det ikke ensbetydende med, at de skal bruges -- i min optik.

Twitter kan stille et behov for endimensional eksponering -- sådan bruges beskederne pt. Der er ikke meget menings-, holdnings-, fortolknings-, forståelses- eller handlingsfælleskaber over det. Og det er en skam! Men al begyndelse er svær.

I forbindelse med Anders Samuelsens brug af Facebook i finanslovforhandlingerne skrev en kommentator (Anna Ebbesen):

"Fra at have monopol på formidling af nyt, er det nu demokratiseret. Fra at tænke kommunikation i den klassiske linære udgave, hvor man bruger et medie som kanal for ens budskab for at nå sin modtager, skal det nu tænkes relationelt. Det er relationen - kommunikationen mellem mennesker - der er i centrum"

Den hidtige brug -- og naturligvis er det farligt at dømme online kommunikationsindsatsen på 3-4 twitter-beskeder alene -- illustrerer eklatant mangel på forståelse af relationen -- den ægte relation -- som bærende element for kommunikationen via sociale medier.

Til gengæld vil jeg dog rose LL (og kommunikationsstaben) for ikke at sammenblande intimsfære og offentlighedssfære sammen som Anders Samuelsen gjorden i forbindelse med sin spørgen. Dengang skrev jeg:

"Men er det en god idé at gå på meningsvandring på mere eller mindre repræsentative gågader, når man sidder midt i en forhandling med politiske kolleger? Hvis ja — så skrider forhandlingsintegriteten & -autenciteten i mine øjne. Man sætter sig som politiker til bordet med en agenda — og dataindsamlingen bør ligge før, ikke mens el. under. Måske efter. Ellers bliver det hele lidt for dynamisk…

Ang. at de fleste (danske) politikere skulle være profesionelle facebook’ere/bloggere, så viser al erfaring & forskning det modsatte."