Det ser ud til, at en lang række mennesker stadig lander her på bloggen fra tid til anden, faktisk en god sjat hver eneste dag, så tillad mig at gøre opmærksom på, at gastronomirelateret indhold kun kommer på min nye blog, som kan findes her: Bergholts opskrifter.
De sidste to indlæg falder inden for følgende emner:
Andefedt
Andefedt -- efteråret er på vej, og det lidt tungere skyts bli'r kørt i stilling. Man taler om det franske paradoks, som består i, at franskmændene spiser masser af animalsk fedt og drikker vin, men ikke oplever de samme sygdomsfølger. Måske fordi en del af det animalske fedt kommer fra ænder og gæs, der byder på en helt anden fedtstruktur, end fx svine- og oksefedt. Andefedtet har ud over de smagsmæssige egenskaber også rigtigt fine stegeegenskaber. Confit de canard er en klassiker, og det var min opskrift på confit af andelår, der ledte til et nyt indlæg, da jeg fik en mail fra en glad læser, der spurgte, om andefedtet kunne genbruges efter confitering.
Berntsens Ballade
Jeg far forbi i fredags for første gang. Skøn champagne -- Taittinger, Comtes de Champagne, Blanc de Blancs, 1998. Fin bøf og prøvesmagte en alphaversion af en den ny menus dessert. Alt i alt en rigtig god oplevelse. Kristian Brask Thomsen, som tidligere har skrevet gæsteindlæg her på bloggen, står d. 3 oktober bag arrangementet The Dinner Party 5, som løber af stablen på Berntsens Ballade. Menu og vine kan findes ved at klikke her -- Berntsens Ballade.
mandag den 14. september 2009
Andefedt & Berntsens Ballade
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar