lørdag den 24. oktober 2009

Svinekam, madblogs og andebryst med sprødt skind

Om madblogs
Sidste uge kunne jeg stolt nævne, at Bergholts opskrifter havde fundet vej til en Børsen-artikel omhandlende madblogs i Danmark. Rart. Jeg tror, at de industrielle medier vil blive truet af kvalitetsblogs inden for relevant kort tid. Enten opsuges de gode blogs af de klassiske medier, fx har Politiken engageret Trine Lai fra Vergygoodfood.dk som madblogger.

Farseret svinekam

Og hvad er der så kommet til siden sidst på min madblog? Farseret svinekam stod den på til min datters fødselsdag. To krabater med en vægt på ca. 2,8 kilo stykket. Farseret med masser af friske krydderurter (timian og rosmarin), løg, daggammeltbrød og hvidløg, en sjat kalvefond og lidt reduceret rødvin. Derefter blev herlighederne bundet sammen, så smagen kunne sætte sig i kødet -- slutteligt stegning. Sværen blev sprød, tilbehøret var en god efterårstonet salat. Læs opskrifter her: Farseret svinekam.

Andebryst med sprødt skind og lammeculotte
En hurtig anvisning på, hvordan andebryst kan tilberedes på pande, så skindet bli'r sprødt og kødet rødt blev det også til i ugens løb: sprødstegt andebryst. Derudover fik jeg også flyttet en lidt ældre opskrift på lammeculotte over på den ny platform.

Go' weekend til alle! & husk, at det meste sker på Bergholts opskrifter -- ikke her...

0 kommentarer: