torsdag den 19. november 2009

Jensens Bøfhus -- hvorfor vil I være venner på Twitter?

Jensens Bøfhus tilføjede mig som ven for noget tid siden på Twitter. Jeg forstod ikke rigtigt hvorfor. Vi kendte ikke hinanden. Jeg har ikke spist på Jensens Bøfhus de sidste 10 år, og jeg er ikke den type, der er specielt vild med kædens koncept. Jeg lod det passere og tænkte, at Jensens Bøfhus var ude med social media-riven, som så mange virksomheder er i disse dag. Og fred være med det. Jeg blogger fra tid til anden om gastronomi (her: Bergholts opskrifter), og så risikerer jo man den slags.

LÆS OGSÅ: Hell's Kitchen -- høflighed efterlyses...

Når de sociale medier virker bedst, så handler det om oprigtig, autentisk interaktion. Ikke push af reklamebudskaber ned i folks halse. Vi er mennesker -- og har til forskel fra visse foie gras-ænder og -gæs -- et valg.

Betragt denne blogpost som et valg. Et valg om at sige fra over for misforstået brug af sociale medier, så som Twitter & Facebook, af virksomheder, så som Jensens Bøfhus.

Et råd til de virksomheder, der overvejer at følge i Jensens Bøfhus' fodspor -- pas på! Det kan give bagslag. Det kan give negativ omtale -- i stedet for en ny billig reklamekanal.

På Kommunikationsforum.dk, hvor en del af landets blomstrende kommunikatører netværker og debatterer, er problematikken fx blevet belyst i dag af Kristian Levring Madsen, som også har haft æren af at blive tilføjet som ven af Jensens Bøfhus.

Kristian Levring Madsen, som arbejder som kommunikationsmedarbejder ved LIFE, det biovidenskabelige Fakultet, inden for fødevareområdet, beskriver mødet med bøfhuset således:

"Her for en fjorten dages tid siden modtog jeg via mail den glædelige nyhed om, at Jensens Bøfhus følger mig på Twitter. Ikke Noma, ikke Madelaines Madteater, ikke Kong Han ellerKiin Kiin – men Jensens Bøfhus. Med sloganet Store bøffer til små priser."

Kristian Levring Madsen slutter sit indlæg med følgende passus:
"På trods af Tweetdeck og alle mulige andre hjælpemidler, så risikerer man at blive overvældet af mængden af information via Twitter – og derved bliver kommunikationen temmelig mudret. Jeg er ikke ukritisk tilhænger. Og slet ikke ukritisk follower."

Fra Adam Prices kritik i Politiken til de sociale medier
Pudsigt nok kom venneinvitationen fra Jensens Bøfhus lige efter Politikens madanmelder Adam Price havde besøgt og beskrevet sin spiseoplevelse d. 29 oktober. Behøver jeg sige, at anmeldelsen af bøfhuset var skidt? Price oplevede et slående misforhold mellem retterne og priserne på retterne. 209 for en steak med whiskeysauce. Til sammenligning koster en New York-strip på byens pt. bedste bøfhus -- MASH steakhouse -- 185 kroner.

Anbefalingen herfra vil derfor lyde: Undgå såvel Jensens Bøfhus som ukritisk & ureflekteret brug af sociale medier.

Et par gode velhængte højrebssteaks fås til omkring 150-200 hos gode slagtere:




4 kommentarer:

Niels T sagde ...

Det er meget fint, at du kommer med denne kritik, men jeg synes mere, at du forholder dig til Jensens Bøfhus som restaurant/koncept, end til, hvordan de rent faktisk bruger de sociale medier.

Det er vel først der, at det for alvor kunne blive interessant at tale om det, eller hvad? Jeg skal være den første til at kritisere deres kogekunst, men det ekskluderer dem vel ikke fra at bruge sociale medier?

De har trods alt 3500 fans på facebook, så et eller andet må de jo kunne bruge det til.

bergholt sagde ...

Kære Niels!

Jeg har lige genlæst mit indlæg, og jeg kan sagtens se, hvad du mener -- særligt hvis man læser indlægget uden for den oprindelige debat på Kommunikationsforum, hvor Kristian Levring Madsen problematiserede Jensens Bøfhus' brug af Twitter.

Så lad mig eksplicitre:

Problemet = ureflekteret énvejsbrug af en kanal, der i sin essens er dialogisk = misforstået/pseudokommunikation = en marketingindsats, der giver bagslag.

Det svarer til at komme ind til en fest og kaste sig over folk, man ved interesserer sig for gastronomi, med kommentaren: "Hey -- jeg sælger de læææækreste bøffer... Du skaaal bare komme forbi lørdag, for der har vi tilbud på ta' selv-softice."

Det særligt komiske er, at det er muligt at mikrosegmentere så fint online, så det virker helt hul i hovedet, at Jensens Bøfhus begynder at adde folk som Kristian og mig. Det er så gennemskueligt.

I bedste fald spild af tid -- i værste fald en tråd ala denne. Og 80% af alle søgninger, viser en ny undersøgelse, på brandtermer (fx Jensens Bøfhus) rammer social media-sider og andre sider -- altså sider, som brandet ikke har nogen kontrol over.

Hvis man gennemgår de seneste kommenaterer på bøfhusets FB-fanside, så vil man se, at der ingen samtale er mellem brandet Jensens Bøfhus og brugerne.

En række brugere brokker sig i temmelig kraftige vendinger over fx byg selv burger-konceptet.

Svaret fra Jensens Bøfhus: "Nu er vi på Twitter! Har du prøvet vores nye byg selv-burger."

Det synes jeg ikke er særlig elegant håndtering af mediet.

I min bog er antallet af fans på en FB-side ikke særligt repræsentativt for god brandeksponering.

Så selvfølgelig har Jensens Bøfhus og alle andre virksomheder al mulig ret til at bruge de sociale medier. Jeg synes bare, mange går galt i byen, som i dette eksempel, når de forsøger sig, fordi de bruger mediet til énvejs-push -- og det var det, jeg kritiserede i mit oprindelige indlæg her.

Makes more sense now?

Alt godt,

Kasper

Niels T sagde ...

Det var lige netop sådan en kritik, jeg efterspurgte, så ja - alt er nu godt :-)

felisan sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.