Goodiepal vs. Under Byen og Det Jyske Musikkonservatorium
Fra H.C. Andersen til Goodiepals projekt
Traditionelt kan en sagsfremstilling følge et deduktivt el. et induktivt princip. H.C. Andersen plejede at slutte sine eventyr: Naar vi er ved enden, ved vi mere, end vi goer nu. Det fortællehierarki kan med fordel vendes på hovedet. Og induktiv og deduktiv kan maaske erstattes af en abduktiv tænkning. Men lad logik vaere logik, og teksten læserens.
En fordel må altid være at kende en del af baggrunden. Og her bør man begynde med en løjerlig lydoptagelse:
Vaaben af Taage og Morgendis -- Goodiepal vs. Under Byen & Jysk Musikkonservatorium.
Goodiepal -- og en lille fonem vs. grafem-ekskurs
Goodiepal transkriberer selv sit navn Gaedoudjoiparl, hvilket vækker mindelser som George Bernard Shaws ghoti, der skulle udtales fish: /f/ fra enough, /i/ fra women og /sh/ fra situation. Jeg skal ikke kunne sige, om Goodiepals alternative grafematisering holder vand, men Shaws gør i hvert fald ikke. 'gh' realiseret som f forekommer kun i udlyd, 'o' realiseres mig bekendt kun som i medialt i netop women, hvorfor netop det ord giver problemer for folk, der lærer engelsk, og 'ti' realiseres aldrig som /sh/ i final position -- kun medialt, altså som i ordet 'fish'.
Vaaben af Taage og Morgendis
Folk, der har læst dansk ved universitetet, ved, at der findes en tekstanalysemetodologibog, de ved også at komposita bør sammenskrives, ved navn Skud. Den har undertitlen -- i Taagen efter I.P. Jacobsens historie af samme navn. I Jacbonsens historie er skudet ganske konkret, faktisk dræbende. I Goodiepals mund klinger Vaaben af Taage og Morgendis poetisk og blødt, snarere end truende. Taage og morgendis virker jo heller ikke just truende i og for sig selv.
Et Skud i Taagen og forlægget Jægerbruden af Weber -- ekskurs 2 
Så vidt jeg husker, når både Søren Schou og Erik A. Nielsen (SF-politikeren Ida Aukens far - for resten) frem til, at Jacobsens historie trækker intertekstuelet på materiale fra Webers opera Jægerbruden fra 1821. I Webers opera, der har originalteksten Der Freischütz,er en magisk kugle, der altid finder vej til ejerens intenderede mål en kernekomponent.
Magiske kugler og forvirrede gymnasieelever
Jeg tror, mangen en gymnasieelev har undret sig over, hvorledes kuglen i Et Skud i Taagen, rammer sit mål så præcist -- i denne ellers (af litteraturvidenskaben fortolkede) naturalistiske novelle. Den intertekstuelle sammenvævning med en knapt så naturalistisk, faktisk romantisk, historie kan meget vel være forklaringen. Søren Kassebeer giver følgende karakteristisk af Webers opera i en anmeldese fra den Jyske Operas opsætning af stykket i 2007:
"Tysk 1800-tals-opera ville ikke være blevet den samme uden inspirationen fra dette nyskabende stykke musikdramatik [Jægerbruden] fra 1821, der på en - for sin tid - meget original vis blander romantisk uhygge med munter folklore og i øvrigt lader handlingen udspille sig blandt noget, der næsten ligner rigtige levende mennesker. Man mærker, at operaen er i slægt med Caspar David Friedrichs stemningsmættede malerier, og man forstår uden videre logikken i, at brødrene Grimms tyske folkeeventyr har rødder i samme periode og samme del af verden, for også i »Jægerbruden« er skoven billedet på det ubevidste, dæmoniske og farlige."
Sindet og verdens vaaben
Goodiepals kugle -- Goodielpals Vaaben af Taage og Morgendis -- disse så poetiske og immaterielle størrelser tilhører sindets arsenal af vaaben. Når man hører teksten, eller ser den transkriberet for sig, mærker man ikke en trussel, i hvert fald kun under overfladen -- man hører en diktion, der på mange måder minder om Tom Kristensens (forfatteren bag Hærværk & Fribytterdrømme). Pauseringerne, betoningerne og forskydningerne:
“Jeg vil nu kreere et komisk, hjælpelost og dybt, for undertegnede, pinagtigt Vaaben af Under Byen. Dette vaaben skal ses som et vaaben, der består af flere lag af tåge og morgendis. [...] Jeg vil derfor også animere en fjende [...] for at skabe en uligevægt, der genererer en kunstig centrifugalkraft. Intet af dette er gjort i had, men af teatralsk nødvendighed…”
Teatralsk nødvendighed -- Goodiepals metaforik
Som lytter forstår jeg ikke helt konteksten. Men det fremgår tydeligt, særligt i den engelske udgave af introduktionen til Goodiepals remix, at alt ikke ånder fryd og gammen. Og er der ikke en klangbund af had i ordene, selv om dette had forsøges ophævet til en teatralsk nødvendighed?
Og hvor kommer det Jyske Musikkonservatorium ind i billedet?
Ved du mere end jeg gør? Saa skriv endelig!
Kilder & videre læsning
Goodiepals hjemmeside
Goodiepal på Wikipedia
Goodiepal-diskografi
I.P. Jacobsen - Et Skud i Tågen (1875)
Weber - Der Freischütz (1821)
