I går erklærede Jon Lund bloggen for død. Facebook havde taget over. Det reagerede jeg på i et åbent brev, som kan læses her -- Åbent brev til Jon Lund -- Bloggen er Død, Facebook Leve! Det åbne brev, hvor jeg forsvarede bloggen, resulterede i et dialogisk og ganske konstruktivt svar, som det af og til sker på en blog. Her et mit svar på gensvaret. LÆS OGSÅ: MODEBLOG LUKKER VIRKSOMHED
Kære Jon!
Mange tak for dit høflige gensvar, der er en gentlemand værdigt – flot først at sætte et provokatorisk skib i søen, så afvente respons og slutteligt så ganske overskudspræget at vende tilbage. Respekt for dét!
Argument 1 -- Facebook er grundlæggende genetisk stærkere end bloggen
Grundlæggende mener jeg ikke, at blogformatet er strukturelt fastfrossent. Wordpress-platformen udgør måske et af de mest velfungerende open source-miljøer (og det er én platform blandt mange). Mængden og kvaliteten af plugins, widgets & themes taler for sig selv. Du kan lave en énspaltet 2001-agtig blog – og du kan lave en musikaggregeringstjeneste som Hypemachine – og du kan lave en avis, der ligner Politiken. For 0-kroner og på meget lidt tid. Indholdet er dit – ikke Facebook(s aktieejere). Det kan indekseres. Det kan aggregeres & det kan syndikeres. Og du, som indholdsskaber, har kontrollen. Det er web 2.0.
Hvis nogen er uenige om udviklingsretningen af det fælles projekt, kan de vælge at bryde ud og skabe et nyt udviklingsbranch.
LÆS OGSÅ: JON LUND: JEG TOG FEJL. BLOGGEN LEVER!
Tese 1 – Facebook er et uproduktivt mulddyr
Det er derimod Facebook, der er bundent og fastfrossent af midlers interesse. Hvis du har basal WP i tankerne, når du skriver blog, så forklarer det meget. Umberto Eco blev engang bedt om at opstille kriterierne for den dårlige fortolkning – et mulddyr var svaret. Noget, der ikke kunne parre sig, men i og for sig selv var stærkt. Sådan sér jeg Facebook. En underlig sammensplejsning af fungerende elementer, som styres skarpt med ét formål.
Økonomiargumentet -- blogs vs. Facebook
Hvad angår det økonomiske potentiale, så undres jeg dagligt over, hvor dårligt matchede FB's reklamer er. Fotografering, alkoholbehandling, konkurrencer hvis man lige præcis er 30, magasiner, osv.
I 80'erne ramte få reklamer mange mennesker. I dag rammer mange reklamer få mennesker. Densitet & diversitet skal indtænkes i marketing-kampagnerne. Når antallet af kanaler og budskaber eksploderer, handler det om at differentiere og positionere sig meget specifikt.
Som jeg ser det, er der er unikke muligheder for at indå ægte dialog med forbrugere som kunder eller som stakeholdere på blogmediet, i modsætning til Facebook. Er der nogen, der kan komme på én succesrig Facebook-kampagne, som virkelig har rykket? Meningsdannende el. økonomisk?
Spørgsmål 1 – Er Facebook bare en blog med noget ekstra puttet på?
Nej, jeg mener ikke Facebook grundlæggende er en blog. Det er et socialt netværk, der bygger på en traditionel tankegang gang om at binde folk, der kender hinanden sammen. Da jeg loggede mig på første gang mindede det mig lidt om Jubiis udfasede tjeneste – Gamle Venner, hvor man kunne møde gamle skolekammerater. Selvfølgelig er der en lang række ekstra features og moduler – men arkitekturen er grundlæggende den samme. Map dit netværk og udvid det ved at shoppe i dit netværks netværk. Twitter, derimod, er interesse- og emnebårent – ligesom bloggen. Man støder på folk, der interesserer sig for det samme som en selv, og ægte kommunikation opstår – i bedste fald. Det hænder måske også på FaceBook, men hvor mange har ikke valgt at ”hide” en ven, fordi hans holdninger er lidt for politiske og lidt for hyppigt publicerede, eller helt skæve – en gammel folskeskolekammerat, der skriver dagligt om paradokser inden for tandpleje, fordi han er i gang med dét studie. På Facebook vælger man folk fra, gradvist. På Twitter og på blogs vælger med folk og emner til gradvist. Det sidste virker mere naturligt på mig. Om end den menneskelige eksistens nok ofte ser en dialogisk vekslen mellem de to former for social relation. Bloggen og Twitter er åbne – der kan søges på kryds og tværs og det er enhver frit for at skabe nye tjenester, der kan udnytte den kollektive intelligens, der bor i netværkerne.
Tese 2 -- Bloggen er en indholdsformidlingskanal – Facebook er et ægte socialt medie
Man kan bruge bloggen som en envejsformidlingskanal. Men det er ikke meningen. Og bloggen bliver først stærkt, når den indgår i en større sammenhæng. Og her når vi nok frem til kernen af det, vi diskuterer og har diskuterer her og andet steds. Det handler ikke så meget om mediet, som det handler om, hvad folk bruger det til. Og dér må jeg jo medgive dig, at Facebook nok er lettere at komme i gang med og bruge. Men det gør ikke bloggen til et mindre socialt medie, i min bog.
Eksemplifikation 1 -- bloggen som ægte social medie – foodies
På internationalt plan eksisterer der en mængde af stærkt passionerede madelskere, der ynder at besøge og beskrive (gourmet)restauranter. Det gør det på højeste niveau – og med analytisk præcision, der gør, at selv køkkenchefen og ejeren af en af verdens førende restauranter, Nomas René Redzepi, læser blogs – når han er udlandet og søger det sublime.
”»De gode bloggere laver en analyse. De skriver 20 siders anmeldelse med 30 billeder, og det er meget mere informativt, end en avisanmeldelse vil være. Jeg kan sagtens forstå, at læserne bruger bloggerne. Nogle af de gode blogs bruger jeg selv, når jeg skal ud at rejse, må jeg indrømme«, siger René Redzepi, køkkenchef og indehaver af Noma, som for nylig blev kåret til verdens 10. bedste restaurant.” Politiken.
Sociale medier kræver tid, indlevelse, passion & indsats
Men naturligvis kræver det en anden indlevelse og arbejdsindsats end Facebook gør. Men bloggerne, der deler denne passionerede interesse for solid gastronomi, mødes på tværs af landegrænser, hudfarver og sproggrænser. Fx spiller FC Foodies, som det eneste fodboldhold, der ikke arbejder inden for restaurationsbranchen mod ikonerne – The Fat Duck (UK), Mielcke og Hurtigkarl, Noma, Chez Dominique (Finland), Bloom (Sverige), Geranium, The Paul, Søllerød Kro.
Facebook -- nemt, sjovt, ægte?
På Facebook melder tusindevis af mennesker sig til indsamlinger for diverse nødhjælporganisationer. 10-20% dukker op på kampagnedagen. Det er nemt, det er sjovt, men er det ægte?
Mange tak for dit høflige gensvar, der er en gentlemand værdigt – flot først at sætte et provokatorisk skib i søen, så afvente respons og slutteligt så ganske overskudspræget at vende tilbage. Respekt for dét!
Argument 1 -- Facebook er grundlæggende genetisk stærkere end bloggen
Grundlæggende mener jeg ikke, at blogformatet er strukturelt fastfrossent. Wordpress-platformen udgør måske et af de mest velfungerende open source-miljøer (og det er én platform blandt mange). Mængden og kvaliteten af plugins, widgets & themes taler for sig selv. Du kan lave en énspaltet 2001-agtig blog – og du kan lave en musikaggregeringstjeneste som Hypemachine – og du kan lave en avis, der ligner Politiken. For 0-kroner og på meget lidt tid. Indholdet er dit – ikke Facebook(s aktieejere). Det kan indekseres. Det kan aggregeres & det kan syndikeres. Og du, som indholdsskaber, har kontrollen. Det er web 2.0.
Hvis nogen er uenige om udviklingsretningen af det fælles projekt, kan de vælge at bryde ud og skabe et nyt udviklingsbranch.
LÆS OGSÅ: JON LUND: JEG TOG FEJL. BLOGGEN LEVER!
Tese 1 – Facebook er et uproduktivt mulddyr
Det er derimod Facebook, der er bundent og fastfrossent af midlers interesse. Hvis du har basal WP i tankerne, når du skriver blog, så forklarer det meget. Umberto Eco blev engang bedt om at opstille kriterierne for den dårlige fortolkning – et mulddyr var svaret. Noget, der ikke kunne parre sig, men i og for sig selv var stærkt. Sådan sér jeg Facebook. En underlig sammensplejsning af fungerende elementer, som styres skarpt med ét formål.
Økonomiargumentet -- blogs vs. Facebook
Hvad angår det økonomiske potentiale, så undres jeg dagligt over, hvor dårligt matchede FB's reklamer er. Fotografering, alkoholbehandling, konkurrencer hvis man lige præcis er 30, magasiner, osv.
I 80'erne ramte få reklamer mange mennesker. I dag rammer mange reklamer få mennesker. Densitet & diversitet skal indtænkes i marketing-kampagnerne. Når antallet af kanaler og budskaber eksploderer, handler det om at differentiere og positionere sig meget specifikt.
Som jeg ser det, er der er unikke muligheder for at indå ægte dialog med forbrugere som kunder eller som stakeholdere på blogmediet, i modsætning til Facebook. Er der nogen, der kan komme på én succesrig Facebook-kampagne, som virkelig har rykket? Meningsdannende el. økonomisk?
Spørgsmål 1 – Er Facebook bare en blog med noget ekstra puttet på?
Nej, jeg mener ikke Facebook grundlæggende er en blog. Det er et socialt netværk, der bygger på en traditionel tankegang gang om at binde folk, der kender hinanden sammen. Da jeg loggede mig på første gang mindede det mig lidt om Jubiis udfasede tjeneste – Gamle Venner, hvor man kunne møde gamle skolekammerater. Selvfølgelig er der en lang række ekstra features og moduler – men arkitekturen er grundlæggende den samme. Map dit netværk og udvid det ved at shoppe i dit netværks netværk. Twitter, derimod, er interesse- og emnebårent – ligesom bloggen. Man støder på folk, der interesserer sig for det samme som en selv, og ægte kommunikation opstår – i bedste fald. Det hænder måske også på FaceBook, men hvor mange har ikke valgt at ”hide” en ven, fordi hans holdninger er lidt for politiske og lidt for hyppigt publicerede, eller helt skæve – en gammel folskeskolekammerat, der skriver dagligt om paradokser inden for tandpleje, fordi han er i gang med dét studie. På Facebook vælger man folk fra, gradvist. På Twitter og på blogs vælger med folk og emner til gradvist. Det sidste virker mere naturligt på mig. Om end den menneskelige eksistens nok ofte ser en dialogisk vekslen mellem de to former for social relation. Bloggen og Twitter er åbne – der kan søges på kryds og tværs og det er enhver frit for at skabe nye tjenester, der kan udnytte den kollektive intelligens, der bor i netværkerne.
Tese 2 -- Bloggen er en indholdsformidlingskanal – Facebook er et ægte socialt medie
Man kan bruge bloggen som en envejsformidlingskanal. Men det er ikke meningen. Og bloggen bliver først stærkt, når den indgår i en større sammenhæng. Og her når vi nok frem til kernen af det, vi diskuterer og har diskuterer her og andet steds. Det handler ikke så meget om mediet, som det handler om, hvad folk bruger det til. Og dér må jeg jo medgive dig, at Facebook nok er lettere at komme i gang med og bruge. Men det gør ikke bloggen til et mindre socialt medie, i min bog.
Eksemplifikation 1 -- bloggen som ægte social medie – foodies
På internationalt plan eksisterer der en mængde af stærkt passionerede madelskere, der ynder at besøge og beskrive (gourmet)restauranter. Det gør det på højeste niveau – og med analytisk præcision, der gør, at selv køkkenchefen og ejeren af en af verdens førende restauranter, Nomas René Redzepi, læser blogs – når han er udlandet og søger det sublime.
”»De gode bloggere laver en analyse. De skriver 20 siders anmeldelse med 30 billeder, og det er meget mere informativt, end en avisanmeldelse vil være. Jeg kan sagtens forstå, at læserne bruger bloggerne. Nogle af de gode blogs bruger jeg selv, når jeg skal ud at rejse, må jeg indrømme«, siger René Redzepi, køkkenchef og indehaver af Noma, som for nylig blev kåret til verdens 10. bedste restaurant.” Politiken.
Sociale medier kræver tid, indlevelse, passion & indsats
Men naturligvis kræver det en anden indlevelse og arbejdsindsats end Facebook gør. Men bloggerne, der deler denne passionerede interesse for solid gastronomi, mødes på tværs af landegrænser, hudfarver og sproggrænser. Fx spiller FC Foodies, som det eneste fodboldhold, der ikke arbejder inden for restaurationsbranchen mod ikonerne – The Fat Duck (UK), Mielcke og Hurtigkarl, Noma, Chez Dominique (Finland), Bloom (Sverige), Geranium, The Paul, Søllerød Kro.
Facebook -- nemt, sjovt, ægte?
På Facebook melder tusindevis af mennesker sig til indsamlinger for diverse nødhjælporganisationer. 10-20% dukker op på kampagnedagen. Det er nemt, det er sjovt, men er det ægte?
Illustrationen er ikke selvfabrikeret do it yourself-punk-agtigt til til lejligheden. Den er fra et offentligt toilet i Herning, og blev tidligere på ugen indsendt til Politikens iByen-sektion.
Opskrift her -- 
Tipping points & kontrastiv analyse - Facebook & MySpace
Hvordan måles retention raten?
![Reblog this post [with Zemanta]](http://img.zemanta.com/reblog_e.png?x-id=deaacb49-16dc-4193-a87f-1f10880128a5)
Vi talte om at lade handlen gå tilbage el. finde en anden løsning. Det sidste blev aktuelt, da sælger hev en Tschida 'Lüss' Trockenbeerenauslese i årgang 2000 ind i "forhandlingerne". Det er lidt af en kultdessertvin, og jeg blev tilbudt den til spotpris, hvis jeg hjalp ham med at tømme kælderen for grüner veltliner magen til den, jeg oprindeligt havde købt. TOP! GLS blev pudsigt nok ikke valgt som forsendelsespartner, det blev derimod det østrigske postvæsen, som kørte en særlig kampagne på vinforsendelser.
Formel B har i et par runder haft Fred Loimers gruner veltliner Käferberg paa vinmenuen, og Emmerich Knolls klassiske, stringente og nærmest udødelige Riesling Vinotheksfullung serveres pt. som en del af prestigevinmenuen på restaurant Hermann i Tivoli. Jeg mener at huske, at Løgismose, der bl.a. står bag 
Twitter
