Foreskrivende eller beskrivende sprogsyn
Hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert? Hedder det mayonnaise eller majonæse? Det hedder typisk det, man selv har fået banket ind i knolden, da man lærte sit danske skriftsprog. Grundlæggende kan man have et præskriptivt -- altså foreskrivende -- sprogsyn eller et deskriptivt -- altså beskrivende.
Hvis man er præskriptivist, så siger man fx: At mayonnaise er korrekt, fordi det viser, hvorfra ordet stammer. Mayon -- og så -aise bagpå, ligesom andre fedtede franske ting og sager, béarnaise fx. Hvorfra det ekstra n kommer, det er så et godt spørgsmål, som må vente til en anden gang.
Jamen, er det ikke Sprognævnet der bestemmer?
Hvis man er deskriptivist, så kigger man i højere grad på, hvordan folk ude i det, man ofte kalder virkeligheden, faktisk skriver. Det danske Sprognævn er forpligtet ved lov til at kigge på, hvordan sikre sprogbrugere gebærder sig. Så hvis majoriteten af sprogbrugere lige pludselig ikke længere kan finde ud af, hvad forskellen er på indenfor og inden for, så burde der gøres noget. Det venter vi fortsat på, for folk -- ej heller sikre sprogbrugere -- kan ikke finde ud af det. Med kommatering forholder det sig anderledes; dér er det ligesom, at Sprognævnet har sin egen agenda, som ikke bygger på, hvad sikre sprogbrugere gør og mener. Det må vi også gemme til en anden gang.
Hedder det så Aalborg -- eller Ålborg? Hedder det Cambodia eller Cambodja?
- og hvor mange søger på hver term. I Danmark var der 9.900 søgninger på Cambodia i februar 2010. Det er jo en slat -- og det kunne være interessant for fx rejsebureauer, der tilbyder rejser til Cambodia/Cambodja. Eller humanitære organisationer, der abejder i landet. Hvor mange tror du, der søgte på Cambodja? -- 1.300.
Men er Google ikke så klog, at Google ved, at Cambodia og Cambodja er det samme? Nope -- det tyder det ikke helt på (i hvert fald ikke for ikke-strukturelle sprogregler a la (å = aa (Ålborg = Aalborg)):
Hvad skriver de sikre sprogbrugere
Går man til de store, akademiske sprogsamlinger -- korpora -- så er tendensen omvendt af, hvad folk skriver på nettet. Her foretrækker de sikre sprogbrugere, der repræsenteres ved journalister, offentlige myndigheder, osv. formen Cambodja i en faktor 1:4.
Moralen -- ?
Af og til er terrænet klogere end kortet. Og onlineværktøjerne gør os i stand til at forstå det, man kalder målgruppen, ret nøjagtigt -- i hvert fald på sproglige parametre som stavningspræference.
Påvirker dette også kontekstuelle reklamer -- fx Adsense?
Jeps, jf. screenshotsne ovenfor.
4 kommentarer:
Lande er jo altid et lille problem, hvad angår søgninger, da man har landets 'eget' navn, det internationale, og i vores tilfælde, det danske.
Aalborg, burde ikke kunne diskuteres da byskilt og, mener jeg, da kan ikke lige finde et fornuftigt bevis, så siger byskjoldet også AA. Og man havde vist heller ikke Å i alfabetet, da byen blev grundlagt.
Det ændrer selvfølgelig ikke på at halvdelen af landets medier ikke kan finde ud af at skrive navnet korrekt. Og mange problemer, hvad angår skrevet sprog, starter jo desværre i medierne, da det er de fleste menneskers kilde til sproglig pro-/degression.
Sagen er måske ikke så unuanceret alligevel. Hvis man skriver "cambodia" i sit indhold, så vil man kæmpe både med de danske og engelske sider, og derved have sværere ved at opnå en god position på søgningerne.
Derfor vil det være en afvejning om man skal stave det på med "j", for at kunne komme højere op i søgningerne. For øverst på side 1 virker klart bedre end nederst på side 3, selvom "cambodia" har klart flest søgninger.
@AP -- #Aalborg vs. Ålborg.
Retskrivningsordbogen anerkender begge stavemåder. Danske søgere foretrækker aa-formen (1.000.000 vs. 135.000 pr. februar 2010).
Bolle-å'et, som min morfar yndede at kalde det, er naturligvis yngre end byen, men etymologien er sjældent en god rettesnor for godt, funktionelt sprog.
Så halvdelen af landets medier skriver Ålborg korrekt nok, det gør den anden halvdel også.
For sikre sprogbrugere -- korpusopslag i Korpus dk -- siger fordelingen 4425 (Aalborg) vs. 606 (Ålborg).
Og det påvirker jo fx AdSense-reklamerne. Ingeniørhøjskolen annoncerer på ordet "Ålborg", men ikke "Aalborg" fx.
Alt godt & go' weekend!
Kasper
@Lars --
God pointe med den øgede internationale konkurrence på den internationale staveform.
Jeg tænkte egentlig ikke eksemplet som et konkret råd -- men som et eksempel på, at det gi'r mening at undersøge, hvad folk faktisk skriver -- i stedet for at satse på at kunne gætte sig til, hvad de skriver.
Det er jo ganske enkelt at gå til med fx Google Keyword Tool.
Også i forbindelse Adsense (og andre kontekstuelle systemer) gi'r det mening at overveje sin stave- og ordsammensætningsform.
Alt godt & go' weekend, når den tid kommer!
Kasper Bergholt
Send en kommentar