Dramaturgi må være konceptets bærende element. Og der er i hvert fald forsøg på drama. Wassim Hallal bander og svovler og klasker æg, der tilsyneladende vender forkert, til den store guldmedalje. Tårerne triller på pigerne, og drengene føler sig afstivede og dygtige. Seerne føler med pigerne. Helt, skurke, hjælpere og modtagere. Vi er på eventyr fortalte for børn-niveau.
Det handler om alt andet end gastronomi -- refleksionen over det at lave mad; det at spise mad.
Jeg mindedes en gammel undersøgelse, jeg engang læste, der handlede om, at militærpersoner blev kraftigt påvirket af journalister og kameraer. De overreagerede -- kom hurtigere i affekt.
Hvad får Wassim Hallal ud af det? Godt spørgsmål. At blive stemplet som en perfektionistisk hidsigprop, der måske vælger sine slag lidt forkert. At lukke en restaurant på grund af et æg, der vender den forkerte vej, taler vel for sig selv. Men kan det være anderledes, når man er castet til at være überperfektionisten?
Hvad får TV2 ud af Helvedes køkken? Forbedrede seertal, hvis konceptet fanger an.
Hvad får deltagerne ud af det -- skældud og muligheden for at dygtiggøre sig.
Hvad får branchen ud af det? Fordommene om råberi og dårlige arbejdsforhold bliver styrket.
Hvad får sponsoren -- et komfurmærke ud af Helvedes Køkken?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentarer:
En skændsel for branchen!
Wassim Hallal er helt sikkert en dygtig KOk. Men en dygtigchef er han bestemt ikke med den opførsel han havde i gårdagens program. Hans perfesikonisk arrogance gør at han ikke kan styre sig og man kan se at den lærringsproces " Eleverne" går igennem helt og holdent fejler pågrund af hans råben og skrigen. Den form for ledelse var noget man havde fra 1960 - 1980 inden for branchen. Den går ikke i dag - men som så mange andre har manden vel ikke en ledelses mæssig baggrund og kan derfor kun styre slagets gang med kæft, trit og retning.
Velbekomme
Send en kommentar