mandag den 8. marts 2010

Nordlig rhône 2007, 2008, 2009 & en vinøs kærlighedshistorie om Sauternes


Marie Ahms årgangsskildring af 2007, 2008 og 2009
To nye gæsteindlæg er det blevet til. Marie Ahm var til den største vinmesse i den nordlige rhônedal for en lille måneds tid siden -- og fik smagt sig igennem vine fra en lang række producenter. Udover de skemalagte smagninger i Ampuis havde Marie Ahm også mulighed for at nyde vine til middage med producentervenner så som Georges Vernay.


Det er mit klare indtryk, at mange af de syrahbaserede vine -- så godt som uafhængigt af appellation -- fungerer bedst og mest intenst i samspil med mad, en holdning Marie synes at dele. Læs årgangsskildringen her: Nordlig rhône 2007, 2008, 2009.

Kristian Brask Thomsen skriver om sauternes.
Kristian Brask Thomsen har også afset tid til at begå en kærlighedshistorie. Og det lyder måske lummert og klistret -- og en smule klistret kan det også være, for det handler om Sauternes. Druerne angribes af ædelråd, og det medfører, at de drænes for vand -- mens høje sukkermængder efterlades. Slutteligt medfører ædelråd -- botrytis cinera -- også en øget viskositet, altså tyktflydenhed i den færdige vin. Læs indlægget her: Sauternes -- en kærlighedsshistorie.

0 kommentarer: