søndag den 31. januar 2010
Fra Hell's Kitchen til mødet med prinsessen og béarnaisen...
Jeg var syv år. Senere på aftenen kastede mine forældre en femmer i ønskebrønden og omkring et år senere, fik jeg en lillesøster...
lørdag den 30. januar 2010
Mere Hell's Kitchen
Søren Storm Hansen er medierådgiver og aktiv blogger. Han har en evne til at fange tendenser ét eller to år før de slår igennem. Tillad mig at citere Sørens ugegamle indlæg om forholdet mellem TV-mediet og madblogs:
"Hells Kitchen er et ulideligt tv-program, hvor kokken Gordon Ramsey [sic!] som en parodi på en underofficer fra US Marines sviner håbefulde kokkeapiranter til og får alle sovse i miles omkreds til at skille. TV2 har tilsyneladende købt konceptet og hyret kokken Wassim Hallal til rollen som Gordon Ramsey.
Programmet skal bruge kokke, men der skal også være kompetente smagsdommere, og det er her, madbloggerne kommer ind i billedet: Søges: Madbloggere til at gæste det Danske Hells Kitchen.
De er uden tvivl kompetente – ihvertfald de madbloggere, jeg følger – men i dette program på TV2 vil de nok blive misbrugt. TV handler om dramaturgi, og der er ikke plads til nuancer."
---
Via: 2010 er madbloggernes år.
torsdag den 28. januar 2010
Takker nej til Hell's Kitchen

Oven på gårsdagens historie om de to bloggere Anne Sofie Donskov og Isabel Marschall, hvis opsøgende prissammenligning fik lukket en online shop, er det tid til mere fra blogland. Jeg har for lidt tid siden valgt at takke nej til en invitation om at være spisende gæst til den danske udgave af Hell's Kitchen. Optagelserne til Hell's Kitchen løber af stablen ganske snart, og invitationen var til d. 3. februar. Læs her, hvorfor jeg takkede nej: Hell's Kitchen, ikke i denne omgang.
onsdag den 27. januar 2010
Modeblog lukker virksomhed
Lige en kommentar, som jeg fik lyst til at dele med en lidt brede læserskare. Det handler om Sidneylise.com, som igennem opsøgende modeblogging og -interesse har lukket en tvivlsom virksomhed, der solgte varer til markant overpris.
Baggrund: Fashionministeriet lukker og slukker.

----
Ja, det er jo ikke mange måneder siden, at den afgående formand for Foreningen af Danmarks Internetmedier, Jon Lund, kunne fortælle, at bloggen og blogging snart ville dø.
FDIMs formand: Bloggen er død / åbent brev til Jon Lund
Tegn i sol og måne pegede ganske rigtigt på det; og vi så og ser også et darwinistisk udskillelsesløb, både blandt medier, mediekanaler og mediebrugerne. Folk bevæger sig fra blogging til hurtige statusopdateringer, a la Twitter & Facebook, og det er måske meget godt, at ikke alle blogger. Hvad angår det kritiske, transformerende potentiale, så handler det nok ikke så meget om, om det er en blog eller ej. Det handler om, hvorvidt folk kan skrive -- skrive godt, opsøgende og præcist. Og rette det argumentative skyts i en fornuftig retning.
Fashionministeriet var vel bare en lille spøjs forretning, der forsøgte at lave en skilling eller to på over-priced produkter. Den slags er verden jo fuld af. Men det er da rart at se, at der ikke skal mere til for at lukke den slags foretagender.
De traditionelle, industrielle medier var jo også temmelig glade for IT Factory, indtil skeletterne raslede ud af skabet. De kritiske røster fandtes blandt vækstlaget -- ikoniseret i Dorte Toft.
Godt arbejde, Sidneylise.com!
Transparens & nærvær det, vi i den vestlige verden er vilde med. Og det kan de sociale medier gi' os -- på godt og ondt.
---
Via Dseneste.dk -- Fashionministeriet er platugler.
---
Hvad er Sidneylise.com
Sidneylise.com er en blog, der skrives af Anne Sofie Donskov og Isabel Marschall. Bloggen er svær at karakterisere -- den er ikke en decideret modeblog i den forstand, at der er flere sarkastiske og ironiske lag og betragtninger, hvor mere traditionelle blogs sværger til en mere deskriptiv facon -- tøj, looks og produkter vises frem og kommenteres. Anne Sofie & Isabel dækker bredere -- uden det dog all-over bli'r en metablog.
Emner på Sidneylise.com kan spænde fra nyt tøj, til addressering af konkrete anklager om at være for blanke: Så læses der Kafka, besøges museer, begge dele iført stramme nederdele og hornbriller. Andre sager tæller interviews med politikere, drømme om at kysse med Klaus Bondam og flotte statuer med rejsning.
Oversigt over danske modeblogs?
Hos Battle & Bounce er vi pt. i gang med at lancere et initiativ, der samler, beskriver og formidler kvalitetsmodeblogs på dansk eller modeblogs skrevet af danskere. Kig forbi her og læs om projektet. Modebevægelsen og danske modeblogs.
mandag den 25. januar 2010
Portræt af Marie Ahm på Bergholts opskrifter
Til trods for travlhed med at få The Dinner Party 6 på The Paul på plads, har Kristian Brask Thomsen haft tid til at begå et spændende gæsteindlæg til Bergholts opskrifter. Det handler om den unge danske vinmager og producentrepræsentant Marie Ahm. Artiklen/portrættet kan læses her: Marie Ahm & passionen for vin.

Marie Ahm befinder sig for tiden i den nordlige rhônedal, som det vil være den faste læser bekendt nok er min favoritappellation, i hvert fald når det kommer til røde vine. Jeg er derfor glad for at kunne annoncere, at Marie vil bringe en artikel med konkrete oplevelser fra området, herunder årgangsinformation om årgangene 2008 og 2009 for Saint-Joseph, Côte-Rôtie, Cornas og Condrieu.
søndag den 24. januar 2010
Hell's Kitchen på dansk
Først var det Kniven på struben med Bo Bech fra Paustian. Så blev det Kokkekampen på TV3, og nu er det så det gennemtestede Hell's Kitchen-koncept. Programmet har vist sig særdeles succesrigt på såvel amerikansk som britisk fjernsyn. På det amerikanske marked er Hell's Kitchen faktisk det næstmeste reality show -- kun overgået af Survivor.
Den danske dommer bli'r Wassim Hallal, der til dagligt fungerer som køkkenchef på restaurant Frederikshøj i Århus. Læs mere om programmet her: Hell's Kitchen.
mandag den 18. januar 2010
Nyt -- intervalstegning af culotte og tyndstegsfilet
To nye indlæg er blevet migregret. Det første handler om intervalstegning som tilberedningsmetode & kødemnet var en velmarmoreret tyndstegsfilet. Tyndstegsfilet minder i struktur og smag ganske meget om højrebsstykket, som det grænser op til. Intervalstegning giver en ensartet stegning af kødemnet kombinere med en smagfuld skorpe dannet ved maillardeffekt. Tilbehøret til tyndstegsfileten blev selleri, rødbeder og sauce på rødvin og morkler.

Culotte -- ligeledes intervalstegt
Den anden ny opskrift er også en opdateret version af tidligere publicerede sager. Udskæringen er en culotte og tilbehøret er baconbønner og aligot, som er en art fransk, sej kartoffelmos rørt med ost.
Nyt: Haiti
Det vigstigste først, Haiti. Billederne er skræmmende, og historierne ligeså. Den beskedne infrastruktur, landet havde at trække på, er for en stor dels vedkommened lagt i ruiner, lige så er institutioner som hospitaler, fængsler, børnehjem.

Der er meldinger om ældre, døende mennesker, der ligger på gaden imellem rotter og andet udyr. Det er sørgeligt, og jeg vil opfordre alle med en skilling til overs til at donere til nødhjælpsarbejdet på kort, mellem og lang sigt i det fattige land.
Billedmateriale licenseret under Creative Commons. United Nations Development Food Programme, 2010 -- efter jordskælvet, dere ramt Port-Au-Prince i Haiti.
torsdag den 14. januar 2010
Støt Haiti -- hjælp jordskælvsofrene i Haiti

Omfanget af jordskælvskatastrofen i Haiti er endnu ukendt. Fra visse kilder forlyder det, at ofrene kan blive så lige talrige som tsunamiens. Nationale såvel som internationale nødhjælpsorganisationer kæmper på højtryk for at yde nødhjælp så hurtigt og effektivt som muligt.

Folkekirkens Nødhjælp melder fx om at den første million kroner allerede er sendt af sted -- via samarbejdsaftaler med fx paraplyorganisationer som ACT International, der er velrepræsenterte i Haiti med både nationale og internationale samarbejdspartnere.
Hvis du ønsker at biddrage til nødhjælpsarbejde, så følg linket her, hvor det er muligt at donere penge til nødhjælpsarbejdet via telefon, bank, sms og web: Indsamling -- Hjælp Haiti.
søndag den 10. januar 2010
Nyt: Pleasure Royale på The Paul & Kalvefond

Kristian Brask Thomsen, som jeg er glad for finder tid til at skrive lidt for Bergholts opskrifter i ny og næ, byder sammen med Paul Cunningham og en række andre aktører på The Dinner Party 6, med undertitlen Pleasure Royale d. 6. februar. Det bli'r på The Paul i Tivoli, naturligvis.
mandag den 4. januar 2010
Jomfruhummer -- a la nytår
Tilbehøret til jomfruhummerne blev spæde, sprøde salater, lidt citronmelisse -- en fed creme på kantarel og portobello samt kondenseret fløde, der smagmæssigt og konsistensmæssigt nærmede sig foie gras. Følg linket og læs mere om jomfruhummer med falsk foie gras.
