fredag den 30. april 2010

Servermigrering og Mediebevægelsen...

Efter at have flyttet omkring 8.977 filer og mindst 1000 gange flere databaseposteringer, så burde jeg være klar til at flytte Bergholts opskrifter til en ny server.

Propageringstiden er ca. 24 timer. Propagering betyder i bund og grund videresending -- altså at forskellige servere på nettet skal finde ud af, at www.bergholt.net/gastronomi ligger på en ny ip-adresse fremadrettet.

Jeg havde håbet på, at min hostingudbyder kunne sætte propageringstiden ned til fx 20 minutter eller 2 timer, men det kunne ikke lade sig gøre. Træerne vokser ikke ind i himlen, og sådan er det. Hvis der opstår uforventede problemer, så gi'r jeg en melding her.

Bergholts opskrifter bli'r flyttet til en ny server -- hvor det ny projekt, som jeg er i gang med at ta' spadestik til, Mediebevægelsen, også kommer til at befinde sig fysisk.

Alt godt,

Kasper

onsdag den 28. april 2010

Billeder fra Noma

I går gik historien verden rundt: Noma var verdens bedste restaurant. I hvert fald i følge 806 branchefolk -- kokke, madanmeldere, madjournalister. Det er ikke så ringe endda. Pengene faldt også prompte fra en støttepulje. 12 millioner gode danske kroner, så vi kan positionere os yderligere skarpt på den gastronomiske front fremadrettet.

Det er mit indtryk, at den gennemsnitlige danskers smag ikke har rykket sig i nær samme hast som Rene Redzepis eksperimenter på Noma. Og med ventelister så lange som et ondt år, kommer de fleste danskere nok aldrig til at sætte deres fod på Noma. Prisen er også en udelukkelsesfaktor. Så hellere en ny stor 50" plasmaskærm, vil jeg tro.

Marv med syltede grøntsager. Crative commons: Cyclonebill.

Hvad alle kan få adgang til -- her og nu og ganske gratis -- er en række stemningsbilleder, som venlige spisende har valgt at dele under den åbne Flickr-licens. Der er billeder fra interiør til Linkkonkrete retter, bl.a. nogle af signaturretterne.

Se her: Billeder fra Noma.

tirsdag den 27. april 2010

Så lykkedes det: Noma verdens bedste restaurant

Danmark må nok forvente en stigning i madturismen i de kommende år, for i går nåede Noma toppen. I hvert fald én af toppene inden for rangordninger af restauranter. London Restaurant Magazine har siden år 2000 kåret verdens bedste 50 restauranter, og efter i en årrække at have befundet sig i den bedre ende -- overgået af fx El Bulli og The Fat Duck -- indtog Noma i går førstepladsen. Tillykke!

Mere her: Noma verdens bedste restaurant.

mandag den 26. april 2010

Lidt nyt -- Fest i Boulogneskoven udenfor Paris & kropsidealer

Paris
Kristian Brask Thomsen har lige skrevet et nyt gæsteindlæg på min blog. Emnet er en fest i Paris' Boulogneskov. Den havde jeg ellers hørt, man skulle holde sig væk fra. Men alle regler har undtagelser, og der er den sædvanlige og usædvanlige kombination af elegance, bonede gulve og øjenhøjde over beskrivelsen af Partyprinsen fra Paris.




Kropsidealer
På en noget anden front har Simone Holland Møller, der er kvinden bag FashionManifest-modebloggen, begået et gæsteindlæg omhandlende kropsidealer på Modebevægelsen. Modebranchen kritiseres ofte for at fostre og fremmane et urealistisk kropsideal. Et kropsideal, der leder til sygdomme som anoreksi og bulimi -- eller i den mindre alvorlige ende af spektret, utilfredshed med ens eget udseende. Relevant og formidling i øjenhøjde.

fredag den 23. april 2010

Ice Tropez -- tunet rosévin på Hotel Sankt Petri


Som den loyale læser af denne blog måske vil vide, så er jeg ved at blive klogere på modeverdenen. Årsagen af Modebevægelsen, som vi lancerede for en lille måneds tid siden sådan rigtigt.

Det er interessant! Fx læses de store modeblogs af flere mennesker per måned end de industrielle mediers onlinesatsninger (fx Sirene.dk, Elle.dk eller Eurowoman.dk). Det indikerer jo nok et medieskred af en eller anden art.

Læs også: Medierevolution -- eksplosiv vækst i antallet af danske blogs.

Tidligere på året kunne Jon Lund i en analyse vise, at antallet af blogs på dansk grund i mod hans forventning var steget kraftigt. Det samme var læserskaren. Det pudsige er, at de store blogs faste læsere også stiger, selv om man måske intuitivt ville forvente, at de nye blogs trækker en del af de modeinteresserede læsere med sig over på de nye modekanaler. Det tyder det ikke på. Der ligger måske en selvforstærkende spiral i medierevolutionen, hvor vi bevæger os fra de industrielle medier til de sociale medier.


Tunet rosévin på Sankt Petri
Nå -- det skulle jo egentlig handle lidt om tunet rosévin hér. For Anne Sofie & Isabel fra Modebevægelsen er blevet inviteret til releasefest på Hotel Sankt Petri -- det, der introduceres, er en ny rosédrik baseret på rosévin produceret i Côtes de Provence-appellationen. Tunet med bobler og ferskensmag. Der findes vist også en alkoholfri udgave til dem, der ikke ønsker at drikke af den ene eller den anden grund.

Læs mere her: Ice Tropez på Hotel Sankt Petri.
Læs evt. også: Frokost på Hotel Sankt Petri.

Billedmateriale fra Domaine Tropez' hjemmeside

torsdag den 22. april 2010

Lidt blandede billeder -- mad, medier og musik

Lidt billeder fra ting og sager, jeg har beskæftigtet mig med i årets første måneder.

Mad -- medier -- og musik

Og så lige dagens top tre fra Bergholts opskrifter:

1 -- Sauce bearnaise
2 -- Andebryst
3 -- Mash Steakhouse


----

mandag den 19. april 2010

Ny opskrift -- And a la orange

Så er der en ny opskrift online på den anden blog -- and a la orange.

Bloggermagt -- eller hvorfor man ikke bør slå sine kunder

Én af bagkvinderne fra livstilsbloggen SUS havde en rigtig skidt oplevelse på den københavns beværtning Café Stella. En ven, der deltog i selskabet, glemte at betale for sin drink, da han forlod selskabet. Det ledte til, at en stor kleppert blev tilkaldt for at få styr på situationen. Læs mere her: På Cafe Stella slår de kunderne.

Læs mere her om sociale medier.

søndag den 18. april 2010

Continental Airlines bød på frokost

I går gik der metaniveau i den i forbindelse med præsentationen af en ret, jeg fik lejlighed til at smage på Midtown Grill. PR-bureauet Prospect havde inviteret på vegne af klienten Continental Airlines.

Continental Airlines har pudsigt nok hovedsæde i Houston, som er den by i verden, der har den højeste koncentration af mennesker, der er nået for næppe gået ud over BMI-modellens skala for overvægt.

Men nu er jeg ved at gøre det igen. Gå i meta-mode. Beklager!

Læs blogposten her: New York strip og Baked Alaska.

fredag den 16. april 2010

James Canora fra Delmonico på Midtown Grill, The Marriott København

Som tidligere annonceret, så bød Continental Airlines på middag i selskab med Delmonico's Corporate Chef James Canora. Det var en god oplevelse.

Hummerbisque, røget laks, new york strip og baked alaska, én af signaturretterne fra Delmonico's, som er en New York-institution. USA's første fine dining-restaurant etableret i 1837.


Ønskes der en mere metaagtig vinkel på frokosten, så se her: Fra Delmonico's til Midtown Grill.

torsdag den 15. april 2010

Vinkollektivet Weinerei slår i dag dørene op!

I dag får Danmark sit første vinkollektiv. Navnet er Weinerei og bag initiativet står fire mindre garageimportører, som har slået pjalterne sammen for at formidle og hellige sig passionen for vin.


Der er åbningsreception i dag kl. 15. Weinerei byder på lidt over 200 vine med bred geografisk og stilmæssig spredning.

Det lader til at være kollektivernes tid. Kig evt. også forbi Modebevægelsen her --




James Canora fra Delmonico, Manhatten, New York

Om en halv times tid skal jeg ud på Midtown Grill for at møde James Canora fra New Yorks ældste luksusrestaurant, Delmonico's. Spændende!

mandag den 12. april 2010

Når produkt, oplevelse og opmærksomhed clasher -- tre markedsføringsparadigmer


Som lovet for lidt tid siden... Baggrunden er et interview i mediavaerk #3. Jeg talte med Ida Brixtofte Nielsen om, hvordan virksomheder bruger og kunne "bruge" sociale medier.

Interviewet er flyttet hertil: Når virksomheder går galt i byen.

Fra Clay Shirky til Nicklas Skovgaard

Jeg er i gang med at læse Clay Shirkys Here Comes Everybody. Clay Shirky interesserer sig for de forskydninger og transformationer internettet har medført. Første del af bogen behandler ekspertrollen. Specialisten. Og hvordan specialister inden for felter, der er ved at uddø ofte vælger at reagere. Et eksempel er skrivermunken, der forsvarer sin rolle i en afhandling på latin, men vælger at udgive den tryk fremfor håndskrevet.

Massekommunikation vs. interpersonel kommunikation
På modeområdet har der den seneste tid været heftig debat omkring modebloggernes rolle. Tidligere var der få, der skrev til mange. Indgangsbarrieren til at blive et massemedie var ekstremt høj. Der skulle et trykkeri til, journalister, distribution og salgsled. I dag kan man publicere efter at have oprettet en wordpress- eller blogspot-blog. Det ta'r omkring 5 minutter. Shirky mener, at mange går galt i byen med deres analyser af online kommunikation, fordi de ikke skelner mellem broadcast og communications. Altså forskellen mellem massekommunikation (så som radio, tv og aviser) og interpersonal kommunikation (som fx breve og telefonopkald).

Shirky mener, at mange, der er opvokset med en skarp skelnen mellem disse to kommunikationsformer ofte ender med at fejlfortolke sociale medier så som blogs. Fordi langt de fleste ikke er masskommunikation, men kommunikation til venner, interessefæller.

Eksemplificering: Modebloggeren Nicklas Skovgaard


Sagen, hvor Uffe Buchard fokuserede på den Nicklas Skovgaards formuleringsevne frem for Skovgaards visuelle sans er et godt eksempel.

Modebloggerne ser sjældent dem selv som eksperter. Det er en rolle, som eksperterne indsætter dem i. Højst sandsynligt fordi de tilhører et tidligere medieparadigme.

søndag den 11. april 2010

Midtown Grill -- lidt stemningsbilleder fra pressefrokost på The Marriott

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at blive inviteret til pressefrokost på The Marriott på Kalvebod Brygge. Anledningen var den offielle åbning af Midtown Grill den fredag. Her er et par stemningsbilleder -- mere information kan findes her: Midtown Grill-pressefrokost på The Marriott.







Opdateret d. 21 april -- billeder fra middag med Continental Airlines & Delmonico-chef James Canora på Midtown Grill

Dining with Jimmy Canora at Midtown Grill


New York strip Delmonico-style med asparges, trøffelmos og onion rings

Bagsiden af bogen Dining at Delmonico's af Jimmy Canora


Et koncentreret kokkehold på Midtown Grill


Relateret:

Breakdown Party på The Marriott, København
MASH Steakhouse -- anmeldelse

torsdag den 8. april 2010

Modebevægelsen.dk til heftig debat på Acie.dk

En af landets største modebloggere kastede kritisk lys på vores Modebevægelsen-projekt i påsken. Det var en interessant debat, der viste, at bølgerne hurtigt kan gå højt i onlineland. Læs vores formelle, officielle svar her: Kære Acie / Acie.dk.

Vi er glade for at have fået taget hul på debatten -- men vi er så sandelig også glade for alle de positive kommentarer, vi har fået online og per mail; de fleste er kommet per mail faktisk.

---
Hvis ovenstående interesserede dig så, så kig efter forbi Modebevægelsen også for mere information om sociale medier, såsom blogs.

lørdag den 3. april 2010

Inspiration til påskefrokosten

Den klassiske påskefrokost med sild, snaps og den slags kræver det nok ikke de store inspiratoriske indspark at få sat i gænge. Så det springer jeg over. Til gengæld er der måske lidt motivation at hente for den vinkel i Johannes V. Jensens digt "Ved frokosten" fra 1906. Læs mere her: Påskefrokost -- inspiration.

Stenbiderrognen er ved at være nede i omkring 35 kroner per 100 gram, så hvis du ikke har forlystet dig med denne skønne og sarte forårsspise, så er det ved at være på tide!

Ellers er der ikke sket det store af nyt på Bergholts opskrifter. Jeg har haft lidt travlt med modeblogs i stedt for madblogs de sidste par uger. Det skulle gerne begynde at løsne lidt op om en uges tid.

Nå jo -- jeg har været et smut på Hotel Sankt Petri. Det har jeg vist ikke fået annonceret i dette regi tidligere. Så der er lidt nyt at komme efter!



fredag den 2. april 2010

Nyt samarbejde -- om modeblogs og medier

I Battle & Bounce har vi noget tid gået og haft lyst til at fortælle, at vi ville indlede et nyt samarbejde. Modebevægelsen.dk startede vi så småt op for en måneds tid siden, og nu har vi endelig fået en række praktiske ting og sager på plads, så vi officielt kan byde Anne Sofie Donskov og Isabel Marschall velkommen ombord!


Fra kritisk røst og destruktion til gode vibes og nye idéer
Jeg hørte om Isabel og Anne Sofie første gang i begyndelsen af året. Årsagen var, at de var i gang med at battle en spøjs tøj-/smykkebutik ved navn Fashionministeriet. Den sag har jeg og andre skrevet masser om. Så det vil jeg ikke gå mere i dybden med her, men læs evt: Modeblog lukker virksomhed.

Jeg inviterede Anne Sofie og Isabel forbi til den obligatoriske kop faglige kaffe, for jeg ville gerne høre mere om sagen, om deres blog og om modeblogosfæren anno januar 2010 i Danmark. Der gik på samme tid rygter i mediebranchen om, at de ikke eksisterede. At de var skuespillere. At sagen måske var et viralt stunt. Det var det ikke. De eksisterer i allerhøjeste grad. Og de er cool

Sammen satte vi os for at forsøge at udvikle et mediekoncept, der kunne sættes i søen hurtigt. Målet er og var at forstå og formidle moden -- eller moderne -- anno 2010 og frem -- her i fase 1 primært som den kommer til udtryk i form af modeblogs på dansk.

Det er vi så i gang med nu. Og det er fedt!

Fase 2 og fase 3 er endnu ikke konceptuelt tænkt færdige endnu, men vi satser på, at det bli'r cool. For os og for dem, der er med på den ene eller anden facon. Fra modeblogs, der får deres nyeste indhold featuret i højre side over gæsteskribenter til eventpartnere på kryds og tværs.

Men altså -- det, jeg bare ville sige er, at jeg glæder mig. Og at jeg synes, I skulle kigge forbi Modebevægelsen i ny og næ.


Go' påske!

Kasper