onsdag den 30. juni 2010

Opskrift på græsk stifado

For et par uger siden havde jeg lyst til en simreret med kraft, dybde og sødme. Ikke noget man normalt forbinder med sommersæsonen; men hvis lysten er der, hvorfor så ikke? Svaret blev en fortolkning af den græske klassiker stifado.




Okseskank, skalotteløg, øl, portvin, kanel, spidskommen, tomat og en smule rødvinseddike. Kraftige sager!


mandag den 28. juni 2010

Tema om andebryst & ugens top tre

Selv om mange forbinder and med andesteg, Mortens aften og juleaften, så kan andebryst sagtens tilberedes i forårs- og sommerhalvåret, selv om jeg personligt nok mest er til andekødet fra efteråret og frem, gerne serveret sammen med rødvinssauce og smørstegte kantareller.

Tema om andebryst på Madbevægelsen
Madbevægelsen lagde vi for med temaer om asparges og rabarber, og nu i går blev det så tid til andebryst.

På Bergholts opskrifter bragtes en top tre over sidste uges mest populære opskrifter. Lammeculotte, andebryst og bruschetta blev det til. Kig forbi!





søndag den 27. juni 2010

Modebevægelsen blandt Danmarks 100 populæreste sites

Twingly har i noget tid ført statistik over de mest populære blogrelaterede sites i Danmark. På listen er bl.a. Information og Politiken at finde og nu også Modebevægelsen, som fint og flot ligger på en 100. plads.


lørdag den 26. juni 2010

Blommer, sabayonne og Visvim

For et godt stykke tid siden eksperimenterede jeg lidt med den italienske luftige creme Sabayonne, eller rettere -- den opfattes af mange som fransk, deraf den franske stavemåde; men er vist oprindeligt italiensk -- Zabaglione. Hvidvin, æggeblomme, sukker og evt. også vanilje -- luftig og let -- god til frugt.

Tidligere på dagen fik jeg overført endnu en opskrift fra den gamle platform til den nye blog -- Bagte blommer, grape i karamel og is på sabayonne og rygeost.

I Modebevægelsens regi er der kommet lidt nyt om det japanske mærke Visvim, som for tiden nyder stor internatiol opmækrsomhed. Japan og streetwear med klasse og kant hænger på en eller anden ret godt sammen.

fredag den 25. juni 2010

Huskeliste til Roskilde


Jeg vil lige slå et hurtigt slag i bolledejen for huskelisten til Roskilde 2010, som netop er blevet publiceret på Modebevægelsen. Det er nok ikke alle, der skal have det hele med -- fra vandpistoler til Liebfraumilch, men kig forbi og byd gerne ind, hvis der er noget, du synes, der mangler.

Hvis du kiggede forbi for lidt gastronomiske indspark, så læs enten om Madbloggersymposiet eller hvide asparges.

torsdag den 24. juni 2010

Madblogs bider sig fast -- Danmarks første madbloggersymposium

Tidligere på dagen gik jeg i gang med et kort indlæg om Danmarks første madbloggersymposium, men endte med noget andet: En hurtig/langsom opsamling på madbloggens status anno slut juni 2010. Meget er sket i året, der gik -- og jeg forsøger at samle en række tendenserne.



Indlægget kan læses her: Madblogs bider sig fast.

Og så håber jeg, vi ses til august, hvor symposiet løber af stablen!

Læs også: Madblogs i DK -- en mediestatus.

onsdag den 23. juni 2010

Sidste års Roskilde-pant gik til klimaarbejde i Asien

Indbyggere i lavtliggende lande omgrænset af vand -- fx Indien og Bangladesh -- oplever som nogle af de første de direkte konsekvenser af klimaforandringerne. Oversvømmelserne bliver hyppigere og hyppigere og kraftigere og kraftigere -- og i modsætning til de af os, der er så heldige at være født i den vestlige verden, og som kan flytte, hvis vi har lyst, så er verdens fattigste bundet til deres bosted. De har simpelthen hverken mulighed for eller råd til at flytte.

Læs også: Roskilde-pant gik til klimaindsatser.

Folkekirkens Nødhjælp har siden 2002 samlet tomme flasker og dåser til Roskilde Festival. Det har indbragt i omegnen af 5 millioner kroner indtil videre. Sidste år, hvor det var klimaår, gik pengene -- ganske naturligt -- til FKN's klimaarbejde i Asien, herunder Indien og Bangladesh.

Bergholts opskrifter rykker også til Wordpress 3.0

Forleden dag blev Madbevægelsen opgraderet til Wordpress 3.0, og i dag fulgte så mit gastronomihobbyprojekt Bergholts opskrifter. Indtil videre ser sagerne ud til at køre, som de skal, men gi' mig gerne et praj, hvis du ser noget, der virker mærkeligt eller decideret dysfunktionelt. Her eller på mail!

Redirect af domæne til domæne/subdomain

RewriteEngine On
RewriteBase /
RewriteCond %{HTTP_HOST} ^(www\.)?xxxxxx\.dk
RewriteRule (.*) http://xxxxx/y/$1 [R=302,L]


---

tirsdag den 22. juni 2010

Uafhængig anmeldelse af restaurant AOC

For lidt tid siden blev noma kåret til ikke bare Danmarks, ikke bare Europas, men verdens bedste restaurant -- det er noget af en bedrift! I den forbindelse bragte jeg nyheden på min blog med opskrifter og i samme ombæring bragte jeg en række billeder fra billedtjenesten Flickr. Billederne var taget af Cyclonebill AKA Anders Due.



Jeg fik stavet Anders' handle på Flickr forkert, hvilket han diskret fik gjort opmærksom på. Jeg rettede ind og efterfølgende opstod lidt dialog imellem os, som endte ud med -- som det nu og da sker, når man har med sociale medier at gøre -- at Anders skrev et gæsteindlæg om sit besøg på den barcelonske restaurant Llucanès -- under titlen: Foie gras, trøfler og grisetæer.




Og nu -- eller rettere i går -- er der så nyt fra Anders' hånd. En fin skildring i billeder af den nuværende degustationsmenu -- altså smagemenu -- på Restaurant AOC, som ejes af Christian Aaarø Mortensen og tidligere, inden Ronny Emborg kom ombord som køkkenchef.




søndag den 20. juni 2010

Madbevægelsen opgraderet til WordPress 3.0

WordPress 3.0 blev lanceret for et par dage siden. Jeg plejer at give ny versioner af WordPress en uges tid, inden jeg opgraderer. Hvis der er alvorlige fejl (fx af sikkerhedsmæssigt karakter) plejer de at blive opdaget inden for få dage og en quickfix version sendes på markedet.

Opgradering af Madbevægelsen til Wordpress 3.0
Opgraderingen gik som en leg. Først blev samtlige plugins opgraderet til seneste version, efterfølgende blev WordPress opgraderet (via automatisk opgradering), og alt spillede efter den obligatoriske opdateringen af databasen også var gennemført.

Alt -- med undtagelse af et enkelt plugin -- ser ud til at køre, som det skal.

fredag den 18. juni 2010

Fest, bagte rabarber og Roskilde udsolgt


Fredagscava og tak for i går!
I går holdt Modebevægelsen sin første fest. Det gik godt! Setting var Hornsleth bar og et bredt udvalg af den danske stand af modebloggere -- store som små, kendte som ukendte -- kiggede forbi til gratis cava, sjusser og øl. En god aften! Læs mere her: Fredagscava & tak for i går.

Rabarbersæson

Asparges er det stadig sæson for, men nu er de første rabarber også begyndte at dukke op! Uhm! Rabarbersaft. Bagte rabarber. Rabarbertrifle med creme, makroner og flødeskum. Mulighederne er utallige.

Og så kunne Roskilde melde alt udsolgt i går -- 70.000 billetter langet over disken. Sådan!

torsdag den 17. juni 2010

Fotografen på plads i 11. time -- introducing Søren Kirkegård

Modebevægelsen har i aften inviteret samtlige danske modebloggere til en eksklusiv fest på Hornsleth bar i indre by.

Anledningen er der som sådan ikke nogen af, eller det skulle måske være, at det tidligere ikke er set på dansk grund, at der er stablet et uafhængigt arrangement på banen for standen af danske modebloggere. Normalt står der brands bagved den slags begivenheder, men ikke i dag.


I 11. time -- bedre sent end aldrig -- faldt den sidste detalje også på plads. Det bli'r Søren Kirkegård, som jeg kender fra Den lille havfrue-projektet, som jeg er blevet inviteret med til at lave af Jens Hultquist, altså manden, der havde nogle uheldige oplevelser med béarnaise for nogle måneder siden. Tout se tient -- alt hænger sammen -- som de gamle strukturalister sagde!

Besøg Søren Kirkegaard her: Fotograf Søren Kirkegaard.

onsdag den 16. juni 2010

Dagens grafiske eksperiment... & koteletter med aligot





Hvis du er mere til noget mere naturalistisk, fx en god aligot lavet på grove kartofler, fuldfed cremefraiche, så kig forbi den senest migrerede opskrift -- koteletter med aligot.

tirsdag den 15. juni 2010

Ugens top fem fra Madbevægelsen

Opsamling fra Madbevægelsen --

Tilbehør til dyrekølle strøg ind på en førsteplads. Andenpladsen gik til restaurant Früd, som snart åbner i Århus.



Tredjepladsen blev Madbevægelsen selv — det vidner om, at folk begynder at følge initiativet fast, og det er jeg glad for!

Fjerdepladsen blev den sæsonbetonede spise asparges.



Femtepladsen gik til grov ratatouille.

mandag den 14. juni 2010

Top fem fra Mediebevægelsen


Sociale medier
strøg ind på en førsteplads, og det er til at forstå. For alle taler om dem, få forstår dem, og endnu færre gør noget ved sagerne.

Andenpladsen gik noget overraskende til en suit-læderjakke. Det må vist være Klingenbergs post, der er blevet syndikeret hertil dette regi.

Tredjepladsen gik til brand value chain-artiklen.

Fjerdepladsen blev fagforeninger i Danmark.


Og femtepladsen blev Alt for damerne.

torsdag den 10. juni 2010

Hvordan får man hvid baggrund i Google

Mange danskere stod i morges op til en ny Google, der bød forskellige baggrundsbilleder -- til stor irritation for mange. Hvordan får man den hvide baggrund tilbage?

Hvordan får man hvid baggrund igen i Google?
Hvis du har en Google konto, fx i forbindelse med Gmail, kan man i nederste venstre hjørne vælge at ændre baggrundsbillede. En hvid udgave findes nederst i den sektion, der hedder Redaktørens valg / Editor's pick.

Hvorfor skal der lige pludselig være baggrundsbilleder på Google?
Det er et godt spørgsmål. Man kunne forledes til at tro, at det handler om at få folk til at logge ind for på den måde at opsamle mere information om adfærden online -- måske i et forsøg på at servere bedre / mere indbringende reklamer? Men det er en gisning...

onsdag den 9. juni 2010

Custom House, Ebisu -- middag for madbloggere


I går var jeg og en række andre danske madbloggere inviteret på middag på retaurant Custom House, Ebisu. Ebisu er én af de syv japanske lykkeguder, og han repræsenteres ofte i skikkelse af en fisker.

Navnet er nærliggende med placeringen på havnefroten, i den gamle toldterminal, Havnegade 44.

Maden var japansk / japanskinspireret. Højdepunktet var en dybstegt kammulisng i den sprødeste indpakning, man kan forestille sig.

Interesserer du dig for madblogs, så besøg også Madbevægelsen -- danske madblogs.

mandag den 7. juni 2010

Fra restaurant Damende til Ebisu Custom House


Forrige weekend var jeg inviteret til barnedåb i det sønderjyske, restaurant Damende ved Haderslev Dam for at være præcis. Jeg har netop publiceret lidt stemningsbilleder derfra -- læs mere her: Restaurant Damende, Haderslev.

Og i morgen står den på japansk middag på Ebisu, Custom House. Det glæder jeg mig til!

Opskrifter med asparges


Jeg har lige skrevet en kort opsummering af opskrifter med asparges. Opskrifterne er udvalgt fra de danske madblogs, der indtil videre har tilmeldgt sig madbevægelsen. Der er bl.a. opskrift på klassikerne asparges polonaise, med bacon og løg, mere sarte sager med ramsløg og rødspætte, men også en DSB-sandwich-baser med hjemmelavet kyllingsalat med asparges og sprød grøn salat.

torsdag den 3. juni 2010

Ny opskrift -- bruschetta


Ny opskrift på Bergholts opskrifter -- bruschetta med tre forskellige slags tilbehør. Klassisk med tomat og frisk basilikum, letgrillet bøffelmozzarella og slutteligt pølse fra Abruzzo med skalotteløg og lagret balsamico.

onsdag den 2. juni 2010

Dialog med Arlas kommunikationsstab

Forleden ytrede jeg mig en kende kritisk om Arlas kampagne Tættere på naturen. Ytringen er blevet bemærket af Arlas kommunikationsstab, og der er nu svar. Det er prisværdigt, at store aktører som Arla kaster sig ud i debatten på de sociale medier.

Det er dog lidt ærgerligt, at vi tilsyneladende skal begynde forfra.

Følg debatten her: Arla -- tættere på naturen?

Læs også min blogpost på gastronomibloggen -- Arla -- inkarnationen af det naturlige?