Fra giv en ged til nye opskrifter

Ok -- så har vi været forbi medierne, herunder særligt de sociale medier, som optager mig noget. Ikke så meget fordi de er nye. Nok snarere fordi de muliggør en slags organisering, som tidligere har været få forundt. Led kan springes over. Jeg er enig med dem, der siger, at blogging ikke er et verbum. Det handler om at skrive. Fordi kanalerne er der, behøver man ikke bruge dem. Casen var madblogs -- jeg skriver selv en af slagsen. Hvis jeg født for 100 år siden, så havde det måske være et lille fnidret hæfte, mine skriblerier fandt vej til.

Så skrev jeg lidt om fundraisingkampagnen Giv en ged. Anledningen var, at den norske pendant til Folkekirkens Nødhjælp nyligt har lanceret deres fortolkning af den danske klassiker under betegnelsen Gi en geit.

Og så må mediefronten ligesom være dækket af for denne første del af ugen. Så tog jeg på et mindre trip down memory lane til Lyon -- fløde, vin og smør, elementerne, der kendetegner det franske køkken, hvis man spørger Paul Bocuse.

Og det kom til at ende ud i følgende opdaterede opskrift på unghane med trøfler. Sauce på fjerkræfond, kogt på skroget af en fuldfed unghane fra Bornholm, fløde, hvidvin og diverse urter. Jordskokker i tynde skiver til.

Medienyt -- på madblog-fronten

Det begyndte med artiklen i Børsen om madblogs -- der var noget i gære. I går fik jeg så tilsendt en elektronisk version af denne måneds udgave af Visitor, som er brancheforeningen Horestas magasin. For noget tid siden blev jeg interviewet af en af deres journalister, og resutlatet kan nu læses online. Det handler om madblogs og sociale medier. Læs mere her: Bergholt om medier og madblogs.

Derudover er Bergholts opskrifter også kommet på det amerikanske pr- & mediebureau Incisions liste over interessante online ressourcer inden for vertikalet mad og vin (food & beverages) i Danmark. Den slags blåstemplinger er jo altid rare!

Julemad

Som annonceret tidligere har Nadia fra Foodfanatic.dk spurgt, om jeg havde lyst til at bidrage med lidt juleinspirerede opskrifter. Projektet, der bærer titlen julemad, er et projekt ved Journalisthøjskolen i Århus, hvor Nadia studerer. Anne Moltke fra Anne Au Chocolat og kendt for sin deltagelse i Kokkekampen og Marie-Louice Rotvel Pagh, der kendes fra Klidmosteren, deltager også i projektet -- i tillæg til indstifteren og igangsætteren Nadia -- naturligvis. Jeg glæder mig til at deltage, og jeg glæder mig også til at læse om de andres opskrifter.

Projektet kan følges her:

Nye opskrifter & gæsteskriverier om julemad

Ud over en række nye gastronomiske odd men out, altså billeder der ikke helt kan bære et selvstændigt indlæg, men som dog alligevel byder på en vis gastronomisk prægans, er der kommet et par nye opskrifter online.

Det drejer sig bl.a. om en rigtig klassisk tilberedning -- côte de boeuf, altså en dobbeltkotelet af oksehøjreb, der traditionelt dækker to menneskers sult. Sauce bordelaise, oliventapenade og pommes anna til. Mere klassisk bliver det ikke.

Hvis det skal være lidt lettere, og der skal fisk på bordet, så kan jeg anbefale en siciliansk inspiret opskrift på grillet torskefilet med citronkartofler. Det er nu meget rart at få et frist pift på den gastronomiske front her midt i simreretterne (selv om man ikke skal fornægte sig selv glæden ved en god omgang osso buco) og rudfrugternes højtid.

Derudover kaster jeg mig snart over et nyt gæsteskribentprojekt -- emnet er julemad, og Nadia Mathiasen fra Foodfanatic står bag. Følg med her -- Julemad.

Fra "giv en ged" til "gi en geit"

Kampagnen Giv en ged revolutionerede dansk fundraising ved at konkretisere humanitær hjælp. Fokus blev flyttet fra abstrakt nødhjælp til håndgribelige, forståelige gaver. Forskning har vist, at tilfredshedsfølelsen er større hos giveren, hvis han eller hun ved, hvad der bliver givet til hvem -- og at gaven faktisk tjener en funktion.

Abstrakte penge, der repræsenterer en symbolsk & endnu urealiseret værdi, har lidt sværere ved at sætte nydelsescentret i svingninger. Det er måske derfor, at pengegaver risikerer at skuffe til en rund fødselsdag.

Nu ser det ud til, at Folkekirkens Nødhjælps norske søsterorganisation Kirkens Nødhjelp tager idéen videre til vore venner mod nord -- Gi en geit.

Den humanitære organisation præsenterer konceptet med følgende ord: "Gi en geit: Geiter har en positiv effekt på samfunn i fattige land. Når en familie får en geit, har de tilgang til både melk og kjøtt."


Forslag til videre læsning antropolisk & filosofisk læsning om gaver og gavegivningens struktur:

Marcell Mauss, 1927: Essai sur le don. Forme et raison de l'échange dans les sociétés archaïques

Jacques Derrida, 1991: Counterfeit Money

Nyt: Arme riddere, vagtler & mineralitet

Det er tid til en kort opdatering for dem, der ønsker en kort oversigt over, hvad der sker på min anden blog om gastronomi og opskrifter. Der er kommet lidt nye opskrifter online siden sidst.

Arme riddere --

I England kendt som Poor Knights of Windsor & Arme Ritter i Tyskland. Det handler om daggammelbrødt, som man dypper i væske -- fx hvidvin, fløde, mælk -- og sukker. De arme riddere kan krydres efter årstiden, og her op mod jul kunne man jo meget vel forsøge sig med lidt stødte nelliker og allehånde og måske en lille smule sort peber, så det bli'r godt krydret i overtonerne. Opskrift her -- arme riddere med pæreglace.

Vagtler -- confiteret vagtellår og efterårstilbhør.
Ansporet af sidste uges nye opskrift på fasanbryst fik jeg overført en opskrift af lidt ældre dato, da det viste sig, at der var gået Cornas fra Lionnet, godt nok forskellige lionnetfamilier, i den på nogenlunde samme dato for to år siden. Opskrift her -- Vagtelbryst & Cornas.

Slutteligt blev det til et lille indlæg om vine, der dyrkes på kuldegrænsen: Chablis, Saint-Joseph & Wachau. Overskriften blev mineralitet.

Jensens Bøfhus -- hvorfor vil I være venner på Twitter?

Jensens Bøfhus tilføjede mig som ven for noget tid siden på Twitter. Jeg forstod ikke rigtigt hvorfor. Vi kendte ikke hinanden. Jeg har ikke spist på Jensens Bøfhus de sidste 10 år, og jeg er ikke den type, der er specielt vild med kædens koncept. Jeg lod det passere og tænkte, at Jensens Bøfhus var ude med social media-riven, som så mange virksomheder er i disse dag. Og fred være med det. Jeg blogger fra tid til anden om gastronomi (her: Bergholts opskrifter), og så risikerer jo man den slags.

Når de sociale medier virker bedst, så handler det om oprigtig, autentisk interaktion. Ikke push af reklamebudskaber ned i folks halse. Vi er mennesker -- og har til forskel fra visse foie gras-ænder og -gæs -- et valg.

Betragt denne blogpost som et valg. Et valg om at sige fra over for misforstået brug af sociale medier, så som Twitter & Facebook, af virksomheder, så som Jensens Bøfhus.

Et råd til de virksomheder, der overvejer at følge i Jensens Bøfhus' fodspor -- pas på! Det kan give bagslag. Det kan give negativ omtale -- i stedet for en ny billig reklamekanal.

På Kommunikationsforum.dk, hvor en del af landets blomstrende kommunikatører netværker og debatterer, er problematikken fx blevet belyst i dag af Kristian Levring Madsen, som også har haft æren af at blive tilføjet som ven af Jensens Bøfhus.

Kristian Levring Madsen, som arbejder som kommunikationsmedarbejder ved LIFE, det biovidenskabelige Fakultet, inden for fødevareområdet, beskriver mødet med bøfhuset således:

"Her for en fjorten dages tid siden modtog jeg via mail den glædelige nyhed om, at Jensens Bøfhus følger mig på Twitter. Ikke Noma, ikke Madelaines Madteater, ikke Kong Han ellerKiin Kiin – men Jensens Bøfhus. Med sloganet Store bøffer til små priser."

Kristian Levring Madsen slutter sit indlæg med følgende passus:
"På trods af Tweetdeck og alle mulige andre hjælpemidler, så risikerer man at blive overvældet af mængden af information via Twitter – og derved bliver kommunikationen temmelig mudret. Jeg er ikke ukritisk tilhænger. Og slet ikke ukritisk follower."

Fra Adam Prices kritik i Politiken til de sociale medier
Pudsigt nok kom venneinvitationen fra Jensens Bøfhus lige efter Politikens madanmelder Adam Price havde besøgt og beskrevet sin spiseoplevelse d. 29 oktober. Behøver jeg sige, at anmeldelsen af bøfhuset var skidt? Price oplevede et slående misforhold mellem retterne og priserne på retterne. 209 for en steak med whiskeysauce. Til sammenligning koster en New York-strip på byens pt. bedste bøfhus -- MASH steakhouse -- 185 kroner.

Anbefalingen herfra vil derfor lyde: Undgå såvel Jensens Bøfhus som ukritisk & ureflekteret brug af sociale medier.

Et par gode velhængte højrebssteaks fås til omkring 150-200 hos gode slagtere: