Habermas'
Strukturwandel der Öffentlichkeit fik jeg mildt sagt ikke meget ud af, da jeg læste den som medieanalyselitteratur, da jeg læste sidefag i nordisk filologi.
Men titlen hang ved, og strukturalismen -- og strukturtanken -- kom senere til at interessere mig voldsomt (fra Saussure til Peirce og Derrida). Nå. Men for ikke så længe siden fandt jeg så Habermas frem igen og er nu i gang med tygge mig igennem den i et forsøg på at forstå
sociale medier dybere og bredere, i en diakron ramme.
Min motivation var en indskydelse, der sagde mig, at der var noget at komme efter i Habermas' diakrone analyse af, hvordan den offentlige sfære vinder frem. Hvordan dens regler og indhold er til forhandling. Hvordan den religiøse, adelige og senere politiske magt distribueres.
I dag står vi i en situation, hvor intimsfæren og offentlighedssfæren for mange mennesker smelter sammen. Venner, man har kendt siden folkeskolen, interagerer man med på samme platform, som man taler med kolleger, chefer, kunder og mennesker, som man måske aldrig har mødt, men som man deler interesser med.
Samtidig foregår der en daglig kamp om at sætte dagsordenen. Om legitimitet, om autoritet, om taletid og talekraft i det offentlige rum. Ekspertrollen er under demokratisering.
I den forbindelse virker det rimeligt at antage, at en del af de frigørende processer, der finder sted, har historisk præcedens.
Information wants to be free, som 80'er-hackerne sagde.
At ekspertrollen er til debat hænger selvfølgelig sammen med en politisk motiveret værdikamp. Det hænger også sammen med 68-oprørets autoritetsfejde.
Men det, der interesserer mig mest, er den horisontalisering, internettet som arkitektur og ideologi fører med sig. Det opfattes af nogen som en forfladigelse, en udvanding. Vi forstår verden igennem de kategorier, vi har lært at forstå verden igennem. Og noget tyder på, at disse kategorier stille og roligt destabiliseres.
Og så har jeg måske fået mig selv motiveret til at fortsætte læserierne...
Relateret:
Uffe Buchard & Ane Lynge-Jorlén om danske modeblogs anno 2010.
'Ekspertollen' er i og for sig et sjovt ord. Førstedelen kommer af latin
expertus, som er en participiumsform af
experīrī -- 'at prøve'. En person, der er blevet klog igennem erfaring. 'Rolle' antyder, at det er en skiftende tilstand, personen er i. En rolle, der spilles -- eller som i hvert fald kan have sin begrænsning i tid. 'Rolle' kommer af det franske
rôle og betydningen er afledt af den rulle papir, hvorfra skuespilleren læste sine replikker.