torsdag den 30. september 2010

Grüner veltliner i den billige ende


De østrgiske vine, der kan købes på det danske marked, ligger oftest i den middelhøje til høje ende -- altså omkring 60-70 kroner og opefter. Nogle af verdens fornemste hvidvine kommer fra Østrig, og priserne er langt under mere klassiske områder som hvid bourgogne.

De helt billige østrigske vine er der dog ikke mange af. Dels fordi der er importmoms, fragtomkostninger, men også en masse østrigere, der der drikker vinen hurtigt efter frigivelsen på lokale Heuriger.

I denne uge er det dog muligt at få sig en flaske grüner veltliner for omkring en 50'er. Det er ikke verdens største gv'er, men den har en vis typicitet, og præsenterer druens smagskarakteristika nogenlunde fornuftigt.

Læs mere her: Grüner Veltliner Weinmanufaktur fra Winzer Krems.

mandag den 27. september 2010

Flæskestegsburger med rødkål og mandelcreme

Der er ofte flæskesteg på tilbud i supermarkederne på denne årstid, og det hænder, at man har en lille eller en stor rest tilbage. Nogle laver biksemad ud af flæskestegsresten; andre laver sig en solid flæskestegsburger, gerne med hjemmelavet rødkål. I går tilhørte jeg klart gruppe to! Flæskestegsburgeren blev peppet op med en hjemmerørt mandelcreme på mandler, brunet smør og jordnøddeolie vendt med mayonnaise og cremefraiche...

tirsdag den 21. september 2010

Nyt -- Twingly-kanal

Jeg har eksperimenteret lidt med Twingly Channels, og det er der kommet en ny kanal ud af, der samler lidt forskellige feeds fra Mediebevægelsen, Modebevægelsen og Bergholts opskrifter. Læs mere her:

Kasper Bergholt -- Twingly


lørdag den 18. september 2010

Nyt fra Modebevægelsen -- Encyclopedia of World Dress and Fashion


Så er der igen lidt nyt fra Modebevægelsen -- denne gang et hurtigt indblik i Lise Skovs arbejde med det digre værk Encyclopedia of World Dress and Fashion.


Læs mere her:
Encyclopedia of World Dress and Fashion.

fredag den 17. september 2010

Laurent Perrier-smagning på NIMB


I går var jeg forbi NIMBS vinotek. Et forrygende atmosfærefyldt sted under restauranten. Chefsommelieren bag er Jacob Kocemba, og han indledte med historien om champagneområdet, om Dom Perignon, om forskellen på de tørre og de sødere champagnetype, og så videre.

Læs mere her: Laurent Perrier-smagning på NIMB.

Designeksperiment på Bergholts opskrifter


Nyt designeksperiment på Bergholts opskrifter -- godt? Skidt?

onsdag den 15. september 2010

Restaurant Relæ: Beruset eller berusende madanmeldelse


Søren Frank og Svend Rasmussen fra Berlingske Tidendende var fornyligt forbi nyåbnede Restaurant Relæ med Christian Puglisi i front. Anmeldelsen var god -- fem stjerner blev det til. Men Chrisitan Puglisi mente alligevel, at der var nogle ting, der fortjente at blive påpeget i det åbne rum. Fx den totale pris for måltidet, som var løbet godt i vejret. Dels lidt andre ting og sager -- det hra ført til en spændende debattråd på AOK.


Læs mere her: Debatten om Restaurant Relæ.

tirsdag den 14. september 2010

Delamotte brût og ugen på Modebevægelsen


Dette indlæg er noget forsinket, det skulle have været bragt i fredags, men pyt.

Fredagschampagnen Modebevægelsen bød på var fra Delamotte, hvilket minder mig om, at der kun er to dage til Klingengs Laurent Perrier-smagning på Nimb.

Nå, det var ikke champagne, det egentlig skulle handle om hér. Det var mode.

Isabel dækkede efterårets caffelattetoner -- med udgangspunkt i en Alexa-taske fra Mulberry.


Så kiggede vi på Copenhipsters kreakulturelle pyramide for modebloggere. Og lidt efterårstendenser fra Luis Vuitton.

Derudover har Modebevægelsen de sidste par dage været udsat for heftige debatter. Der er dog erklæret EOD herfra. Læs mere her: Acie Egholm-sagen og proportionalitet.

fredag den 10. september 2010

Ugen, der gik på Modebevægelsen


Endnu en uge er gået, og vi har gjort status over, hvad der skete siden sidst på Modebevægelsen.

Efterårsmoden løber med en stor del af vores opmærksomhed -- fra tasker fra Mulberry til 50'er-tendenserne, som eksempelvis præsenteres af Luis Vuitton.

Reebok-kampagnen har trukket massiv trafik, og ledt til masser af online-debat.



Slutteligt var vi en tur omkring Amalies verden; et nyt tv-koncept med famøse Paradise-Amalie i hovedrollen.

tirsdag den 7. september 2010

Fra Babylons borde til i dag -- trøfler

Illustration: trøfler
Kristian Brask Thomsen kunne i går byde på en ny gastronomisk skildring -- emnet er denne gang trøfler. Og læseren bli'r taget i hånden -- fra Babylons middagsborde over Rossini til i dag. Under vejs bliver man klogere på forskellen mellem sommertrøfler og vintertrøfler, den hvide trøffel fra Alba i Piemonte, og der sluttes af med mundvandsdryppende serveringsforslag.

Cocks and Cows & Burger and Buns


For et par år siden, var det en bearnaisebølge, der skyllede over hovedstaden. MASH -- Modern American Steak House -- åbnede, og ved roret stod Rasmus Oubæk, der tidligere havde drevet michelinbestjernet restaurant i eget navn og efterfølgende et mere folkeligt bistro -- i et mere folkevenligt prisleje. Hér bød han på béarnaise, og den blev hurtigt populær. Nogle talte sågar om Kongen af Béarnaise.

Nu lader det til, at den næste bølge af konceptrestauranter er ved at sætte skvulpende i gang -- og det bli'r gourmetburgere, der den bærende del.

Læs her: Fra Burger and Bun til Cocks and Cows. Først kom Burger & Bun med Kiin Kiin-holdet som bagmænd og gourmetburgerudviklere. Nu, snart, følger næste gourmetburgerrestaurant i København, nemlig Cocks & Cows.

torsdag den 2. september 2010

Anders Selmer og vinene fra Lilleø


Fra chefsommelier på noma til vinproducent på Lilleø
Anders Selmer har en fortid som sommerlier på verdens bedste restaurant, noma. Med Nomas stigende succes fulgte et øget fokus på idéen om nordiske råvarer. Der var således ikke langt fra tanke til handling, da man på æbleøen Lilleø havde de rette klimatiske forhold til at dyrke dansk vin med rygrad, syre og levetid.

Anders Selmer og dansk vin
Anders Selmer fortalte i forbindelse med Madbloggersymposiet om dansk vin -- fx undrede han sig såre over, at de første, der kastede sig ud i vindyrkningseksperimenter på dansk grund, valgte røde druer -- den tyske krydsning Rondo -- frem for at producere hvidvin, hvis grundmateriale passer bedre til nordens kolde klima.

Læs mere her om vinene: Anders Selmer og vinene fra Lilleø.

Rygtet var sandt:: Lanvin for H&M


Style.com gravede for ikke længe siden i en række videoer fra H&M. Stemmerne mentes at tilhøre fremtrædende repræsentanter for det franske modehus Lanvin. Rygterne var sande -- Lanvin og H&M har valgt at indgå et strategisk samarbejde omkring udvikling af to særkollektioner, som kommer i butikkerne d. 23. november. Læs mere her Lanvin for H&M.

onsdag den 1. september 2010

Easytone-reklamer fra Reebok oversvømmer blogosfæren

Medina i reklamen for Reeboks EasyTone-sko
I går skete der et eller andet. Der blev trykket på en knap, og den danske modeblogosfære blev oversvømmet med reklamer, links og videoer for Easytone-kampagnen. Medina er sponsoreret og taler skoenes sag, og standen af danske modebloggere er engageret betalt eller ubetalt til at skrive om skoene. Vi nærmer os, så vidt jeg kan vurdere, en gråzone markedsføringsmæssigt i forhold til markedsføringslovens paragraf 4, der handler om skjult reklame.

Medina-reklame for Reeboks Easytone/Reetone-sko

Læs mere her: Easytone-reklame fra Reebok.

Læs også dækningen på Mediebevægelsen her: Reebok EasyTone.