torsdag den 29. september 2011

Verdens bedste espresso fra The Coffee Collective

Forleden var jeg forbi Torvehallerne. Et mekka for madøre ifølge medierne, men udbudet skuffede en smule. Én ting skuffede dog ikke, og det var espressoen fra The Coffee Collective, som var forbilledlig go'! Meget, meget flot frugtig syrlighed...

mandag den 26. september 2011

Sushi og fadøl

Sushitown.dk
To nye sites har jeg haft fingrene i i Mediebevægelsen-regi. Det første er Philips Sushitown, som stille og roligt er under opbygning. Emnet er sushi. Både hvordan man selv fremstiller forskellige slags sushi -- se sektionen med sushi-opskrifter & oversigter over gode sushisteder i de fleste større danske byer. Der er sket meget de seneste par år, og priserne er under pres fra mange af de mindre og nye aktører på området. Running sushi synes særligt populært. Spis hvad du kan for en pris mellem 120 og 250 kroner er noget, der er slået igennem, og nye sushi-restauranter springer op inden for denne niche næsten månedligt.

Brewservice.dk
På ølfronten har jeg hjulpet en kammerat med valg af Wordpress-theme til et firma, Brewservice, der er specialiseret i salg og pleje af fadølsanlæg af professionel kvalitet, selvom størrelsen på de mindre modeller gør dem til konkurrenter til div. konsumprodukter, der sælges i isenkræmmerbutikkerne. Læs mere her: FAQ om fadølsanlæg.

Og så passer det jo ganske godt sammen, sushi & fadøl.

tirsdag den 20. september 2011

Mortens aften -- hvornår i 2011?

Mortens aften falder altid d. 10. november. Så i år 2011 bli'r det altså en torsdag, der er Mortens aften.

Læs mere her om historien bag og gode opskrifter til Mortens aften 2011.


UnoEuro lancerer VPS-løsninger

I går morges meddelte den danske hostingudbyder UnoEuro, der er en del af Zitcom-gruppen, der også tæller reseller-benet Curanet og erhvervshostingbenet Wannafind, at man var klar med en ny produktgruppe: VPS'er. Virtual Private Servers.

Webhotel vs. VPS
I takt med at flere og flere danske hostingudbydere er gået over til CloudLinux, er flere og flere problematiske webhotelkunder blevet isoleret. Tidligere var det vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte transparente begrænsninger for webhotellerne, hvilket betød at en enkelt kunde var i stand til at lægge en hel server ned, hvis han eller hun trak for meget trafik eller havde nogle scripts, der løb løbsk. Der var ofte et mareridt for hostingudbyderne er identificere disse problematiske kunder. Den slags klarer CloudLinux automatisk. Kunden oplever, at sitet svarer langsomt eller slet ikke svarer, hvis ressourcepuljen er brugt. Og diverse kontrolpaneler, fx cPanel kan vise fine grafer over, hvor mange ressourcer hver konto på webhoteller bruger.

Løsningen til de kunder, der bruger for mange ressourcer, kan være en VPS. Men der er fordele og ulemper ved at have sin egen virtuelle server. Det kan du læse mere om her: UnoEuro lancerer VPS-løsning.

Opdateret opskrift på côte de boeuf

Så fik jeg opdateret opskriften på cote de boeuf, det, mange mener er bøffens konge. Mør og saftig. Stor -- 300-800 gram typisk. Egnet til 3-4 mennesker, men kan også nydes af to, der er godt sultne.

Krogmodning er en klar fordel, gerne tre-fire uger. Det trækker væske ud af kødet og øger smagskoncentrationen. Det samme gør det at bibeholde kødet på benet.

Forslag til tilbehør: Hvis det skal være klassisk, så er en omgang pommes anna og en sauce bordelaise fabelagtige medspillere til côte de boeuf.


lørdag den 10. september 2011

Føljetonen om Falsled Kro

Vi fortsætter i gastronomiens tegn. I går skrev jeg lidt om den forestående kåring af 2011s bedste forret, hovedret og dessert. Finalisterne er udvalgt, og kåringen sker efter kokkene bag har haft mulighed for at genskabe retterne i Tivoli. Senere følger festmiddag med bornholmertema. Årets Gericke 2011 løber af stablen d. 15. september.

Derudover er der kommet nyt i føljetonen om mit besøg på Falsled Kro for en måneds tid siden. Læs fx om østers fra Marennes-Oléron, serveret i dampende koldt fad med havesyre og puffede ris. En fornem nordisk opdatering af en klassisk fransk råvare.


fredag den 9. september 2011

Cremen af dansk gastronomi: Årets Gericke 2011

Så er der ikke langt tid til, at Årets Gericke 2011-retter kåres. Cremen af cremen af dansk gastronomi, kunne man sige.

Der uddeles priser for årets forret, årets hovedret og årets dessert, og feltet af kombattanter er knivskarpt. Rasmus Kofoed, der tidligere på året blev kåret til verdens bedste kok i forbindelse med Bocuse d'Or stiller op -- og lige så gør René Redzepi fra verdens bedste restaurant ifølge Pellegrino-listen, nemlig danske noma.

Finalistretterne er udvalgt af repræsentanter fra Foreningen af Danske Madanmeldere, og over 3 timer tilberedes, nydes, vurderes og vejes de deltagende bidrag under selve konkurrencen i Tivoli. Efterfølgende står den på festmiddag på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor årets tema er Bornholm.